Samarbejdet kan knække: Sundhedsråd står over for svære konflikter

Lighed og nærhed i sundhed står og falder med kommunerne og regionernes samarbejde i de kommende sundhedsråd. Lykkes det ikke at få dem til at fungere, kan konsekvenserne blive mærkbare for borgerne i form af længere ventetider, dårligere sammenhæng og et sundhedsvæsen under pres.

Det var det gennemgående budskab, da KL-formand Peter Rahbæk Juel (S) og kommende formand for Danske Regioner, Mads Duedahl (V), stod på scenen til Regioners Topmøde 2026 og snakkede om det fremtidige samarbejde.

Fællesøkonomi og fælles setup

Sundhedsreformen er et opgør med mange års forsøg på samarbejde, der ifølge begge parter ikke har været tilstrækkelige. Hvor tidligere samarbejdsformer ofte har været midlertidige og præget af uklare snitflader, samler sundhedsrådene nu kommuner og regioner om både økonomi og ansvar.

Det gør dem til en helt central konstruktion i det fremtidige sundhedsvæsen – og samtidig til et risikopunkt.

- Nu har vi en fælles økonomi. Nu har vi et fælles setup. Nu skal vi sammen løse problemstillingerne, sagde Mads Duedahl og understregede, at reformen kun kan lykkes, hvis parterne træffer fælles beslutninger og tager fælles ansvar.

Netop derfor er konsekvenserne også større, hvis samarbejdet bryder sammen.

Ifølge Mads Duedahl vil et svigt i det nære sundhedsvæsen hurtigt forplante sig til resten af systemet. Hvis kommuner og regioner ikke formår at løfte flere opgaver uden for hospitalerne, vil presset på det specialiserede sundhedsvæsen vokse.

- Så vil vi få lange ventelister, og så vil vi ikke kunne imødekomme de berettigede krav, folk har til vores sundhedsvæsen, lød advarslen fra ham.

Peter Rahbæk Juel peger samtidig på, at konsekvenserne ikke kun vil kunne måles i kapacitet, men også i borgernes oplevelse af systemet. Hvis sundhedsrådene ikke formår at skabe bedre koordinering, vil borgerne fortsat opleve forløb, der bryder sammen i overgange mellem sektorer – eksempelvis ved udskrivelse fra hospital til kommunal genoptræning.

- Kan man få færre af de historier, hvor det er forbøvlet med hjælpemidler og genoptræning, så er vi lykkedes, sagde han.

Fordeling skal være baseret på data

Bag ambitionerne gemmer der sig imidlertid en række potentielle konflikter.

Ét af de mest oplagte stridspunkter er fordelingen af ressourcer – heriblandt hvor de nye sundhedshuse skal placeres for at give bedst udbytte. Selvom Mads Duedahl håber og tror på, at sundhedsrådene kommer til at være et konfliktsfrit rum, så påpeger han sandsynligheden for, at der kan opstå konflikter.

- Vi kunne da alle sammen drømme om, at det lige var min kommune, der skulle have et sundhedshus, så der kunne opstå en konflikt. Derfor tror jeg på, at det er meget vigtigt, at man i sundhedsrådene er på bolden i forhold til data, sagde Mads Duedahl og fortsatte sin forklaring:

-  Så der, hvor der er de største udfordringer, der hvor der er længst til lægen, længst mellem husene, flest kronikere, det er der, vi vælger at prioritere og investere, men på baggrund af data.

Samtidig er der fortsat forskelle mellem kommunerne, som kan skabe usikkerhed i samarbejdet, påpeger Mads Duedahl. Regionerne oplever, at kvalitet og kapacitet varierer, og det kan gøre det vanskeligt at opbygge ensartede tilbud tæt på borgerne. Men netop den udfordring, kan sundhedsrådene være med til at løse, mener begge politikere.

Begge understreger da også, at opgaven nu er klar: Reformen er vedtaget, og diskussionen om modellen må vige for arbejdet med at få den til at fungere.

- Nu skal vi have det her til at virke bedst muligt for borgerne, sagde Peter Rahbæk Juel.