Folket: Færre overførsler og mere sundhed

En Epinion-undersøgelse foretaget for Kommunen og Hansen Agenda viser, at danskernes 'finanslov' skiller sig en hel del ud fra regeringens, når det kommer til overførselsydelser.

Den største forskel ligger inden  for børnepenge og boligsikring. Her viser undersøgelsen, at danskerne vil afsætte 15 mia. færre kroner. Hvor der på finansloven er afsat 109 mia. kr., vil befolkningen kun afsatte 94 mia. kr.

Desuden vil danskerne trække fire mia. kr. fra sygedagpenge og førtidspension. Finansloven giver årligt 105 mia. kr. til området, men her vil befolkningen altså ned på 101 mia.

Den sidste post, folket vil skære i, er alderdomsydelser. Her skal trækkes en mia. fra de 136 mia. kr., der i dag bliver brugt på de ældre.

Endnu mere til den største udgiftspost
Når det modsat kommer til at tilføre ydelser, er sundhed den store vinder. Sundhedsområdet er i forvejen den største udgiftspost på finansloven med 146 mia. kr. årligt, og her ønsker befolkningen at føje syv mia. til.

Derudover skal forsvar, politi og domstole have fem mia. ekstra, så den udgiftspost lander på 50 mia., og desuden skal uddannelse og undervisning have fire mia. mere, så der i alt bliver givet 144 mia. kr. hertil.

Sidst men ikke mindst skal finanslovens mindste post, gadelys, renovation mm., have tre mia. ekstra, så den lander på 46 mia. kr.

Helt enighed har regeringen og danskerne dog om en ting: kontanthjælp og dagpenge. Her skal hverken trækkes fra eller lægges til, men blot bibeholdes de 60 mia. kr., som der i dag bliver givet.

'Danskernes Finanslov af Epinion' bygger på 492 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Interviewene er gennemført som webinterview i perioden 8. til 11. juni 2012.