RANDERS / NORDDJURS / SYDDJURS: Et enstemmigt Randers Byråd besluttede mandag aften på sit lukkede byrådsmøde at sætte Randersegnens Boligforening under administration, erfarer Randers Amtsavis.
Tre byrådsmedlemmer deltog ikke i debatten på det lukkede møde på grund af inhabilitet:
Steen Bundgaard (S), fordi han er medlem af bestyrelsen i Randersegnens Boligforening, Anders Buhl-Christensen (V), fordi han er bestyrelsesmedlem i Sparekassen Kronjylland, der er økonomisk involveret i et eller flere af de ti byggerier, samt Chr. Boldsen (V), der i det daglige er ansat i Østjydsk Bank, der økonomisk er involveret i flere af de ti kriseramte byggeprojekter.
Problemerne i boligforeningen er opstået, fordi boligforeningen har brugt ulovlige lån i forbindelse med ti ustøttede boligbyggerier - seks i Randers Kommune samt to i både Norddjurs og Syddjurs kommuner - som foreningen har været involveret i.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.