Randers forsøger at bortforklare boligfadæse

Af Morten Uhrenholdt, [email protected]

RANDERS: 'For at komme den umiddelbare situation i møde har kommunen godkendt købene. Ellers ville Randersegnens Boligforening have stået med en fastlåst situation.'

Med bl.a. de ord forsøger Randers Kommune at bortforklare, at kommunens forvaltning, økonomiudvalget og byråd har godkendt Randersegnens Boligselskabs overtagelse af en række boligbyggerier, uden at opdage, at overtagelserne på en række punkter ikke blot var betænkelige, men i direkte modstrid med gældende love og regler.

Kommunen forsøger med andre ord at fremstille sagen, som om godkendelsen blev vedtaget i al hast for at hjælpe boligselskabet i en vanskelig situation. 

Den 14.10. skriver kommunen på sin hjemmeside:

'Randersegnens Boligforening har for kort tid siden henvendt sig til Randers Kommune og gjort opmærksom på, at boligforeningen har en række boliger i Randers Kommune, som ikke er godkendt af kommunen.' 

Det fremstår på den måde, som om det er denne henvendelse, der får kommunen til i al hast at godkende den ulovlige overtagelse.

Men intet tyder på, at nogen i kommunen anede uråd, da godkendelsen blev vedtaget. Pressemeddelelsen er skrevet den 14. oktober - mere end en måned efter byrådets vedtagelse af godkendelsen. Det skete på et byrådsmøde 5. september, og her forlød der intet om, at der skulle være problemer i sagen.

Kastanierne ud af ilden
Byrådsmedlem Jens Peter Hansen (V), der som den eneste stemte imod godkendelsen, fordi økonomien ikke var på plads, forklarer til dknyt:

- Vi fik på det byrådsmøde ingen oplysninger om, at der skulle være problemer eller at der var kastanier, der skulle rages ud af ilden. For at være sikker, har jeg gennemlyttet optagelsen fra mødet, og jeg spørger under debatten borgmesteren, om han kunne give mig én rigtig god grund til at  godkende sagen, før økonomien var på plads. Og det fik jeg ikke noget klart svar på - og slet ikke, at det skulle hjælpe boligselskabet ud af en vanskelig situation.

- Først på et byrådsmøde torsdag 13. oktober - i sidste uge - og efter at pressen var begyndt at skrive om sagen, fik vi en generel orientering om problemerne, siger altså byrådsmedlem Jens Peter Hansen.

Godkendelsen skete med det forbehold, at 'forvaltningen og boligforeningen fortsat drøfter finansieringen af købene med henblik på, at boligforeningen ikke påtager sig for stor en risiko for omkostningsstigninger ved lånoptagelsen', som embedsmændenes indstilling til økonomiudvalg og byråd lød.

Indrømmelse
Det er altså risikomomentet i den økonomi, boligselskabet havde valgt, der fik embedsmændene til at tage det beskedne forbehold, at økonomien fortsat skulle drøftes.

Ikke, at den valgte økonomimodel med rentetilpasningslån og 10 års afdragsfrihed, var lodret i strid med Lov om Almennyttige boliger. Ikke at selve overtagelserne var lovstridig, bl.a. fordi de for flere ejenddommes vedkommende skete før kommunen havde godkendt.

Det var med andre ord ikke kendskab til lovgivningen på området, der fik forvaltningen til at bekymre sig over økonomien, men alene at den indebar risiko for alvorlige huslejestigninger - langt over, hvad der normalt må være gældende for den slags lejeboliger.

Lene Andersen, direktør for Miljø og Teknik i Randers, har sørget for en række tiltag i kølvandet på den usædvanlige sag, og her indrømmes det også inddirekte, at det kommunale tilsyn ikke har fungeret. Det hedder i pressemeddelelsen:

'Miljø og Teknik ændrer fremover sin metode for tilsyn med almennyttige boligforeninger og opgraderer med en medarbejder. Hidtil har kommunen afholdt årlige dialogmøder, som lovgivningen kræver, med boligforeningerne.

Svær lovgivning
- Men vi må konstatere, at det er en meget svær lovgivning at arbejde med. Derfor styrker vi tilsynet generelt, siger Lene Andersen, direktør for Miljø og Teknik.'

Ifølge kommunen, så arbejdes der lige nu på en løsningsmodel, som Randersegnens Boligselskab har lavet. Kommunen agter at optræde som rådgiver og bl.a. vejlede boligselskabet i, hvad der skal til, for at den nye finansieringsmodel kan godskendes af kommunen som tilsynsmyndighed.

Hele sagen - d.v.s. boligerne i både Randers, Nordddjurs og Syddjurs kommuner - beløber sig til 138 millioner, hvoraf en stor del altså er finansieret med lovstridige og risikable lån. Hvis det hele skal omlægges til de 30-årige fastforrentede lån, loven kræver, så vil det udløse klækkelige huslejestigninger, har Randers Amts Avis regnet sig frem til. 

Det vil formentlig betyde fraflytninger og vanskeligheder med at leje de kontroversielle rækkehuse ud. Og dermed er boligselskabet for alvor truet  - i yderste konsekvens af konkurs. Og hvad det vil betyde, savner fortilfælde.

Foto: Byrådsmedlem i Randers Jens Peter Hansen (V)