
Hver 10. gang landets folkeskoleelever møder ind til dansk- og matematikundervisning, er det med en vikar foran tavlen. Vikarer står konkret for 10 pct. af dansktimerne og 10,6 pct. af matematiktimerne.
Det viser en ny analyse af Danmarks Statistik på baggrund af lærer-elevregistret (LER), som blev igangsat i 2023. Analysen er baseret på tal for skoleåret 2022/2023.
Der er registreret flest vikartimer i folkeskolernes mellemtrin. Her er landets 5. klasser højdespringer med 13,2 pct. af årgangens undervisningstimer med en vikar foran tavlen. Landets 9.- og 10. klasseselever har færrest vikartimer med henholdsvis 8,1 pct. og 6,3 pct.
Ifølge Danmarks Statistik kan forskellen i antallet af vikartimer for udskoling og mellemtrin afspejle, at de ældre elever i højere grad sendes hjem, hvis deres lærer er syg, mens de yngre elever i stedet tildeles en vikar.
Når en skolelærer melder sig syg, er det oftest en anden ansat lærer eller pædagog som vikarierer for sin kollega. Analysen viser, at det i 53,7 pct. af alle registrerede vikartimer er en ansat lærer eller pædagog som vikarierer undervisningen. 42,8 pct. af alle vikartimer undervises af ansatte vikarer
Analysen af vikarlektioner omfatter 25,2 mio. lektioner fra skoleåret 2022/2023. Lektionerne fordeler sig på 872 folkeskoler fordelt på 96 kommuner, hvilket svarer til 81,4 pct. af alle folkeskoler i Danmark.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.