Byråd svigtede ved boligskandale i Randers

Af Morten Uhrenholdt, [email protected]

RANDERS /SYDDJURS / NORDDJURS: En boligskandale, hvis fulde omfang endnu ikke er helt klarlagt, og hvis konsekvenser der heller ikke er overblik over, rulles i disse dage op i Randers. 

Forretningsføreren i Randersegnens Boligforening har trukket sig fra sin mangeårige stilling med øjeblikkelig virkning, og i tre kommuner klør man sig i nakken, og frygter med god grund for konsekvenserne. Banker og leverandører/entreprenører er nervøse for deres tilgodehavender. Og lejerne i de skandaleramte boligbyggerier frygter - tilsyneladende med god grund - at de kommer til at betale prisen i form af voldsomme huslejestigninger.

Der er endog noget, der tyder på, at også lejere i andre af boligselskabets ejendomme kan blive ramt.

Og byrådspolitikere i Randers må konstatere, at de har stemt for at godkende de ulovlige byggerier. For at dømme ud fra de tilgængelige dokumenter, så er godkendelsen gledet gennem systemet og endt med godkendelser. Og det til trods for, at der - ifølge boligforeningens administrationsselskab RandersBolig - er tre opsigtsvækkende forhold omkring de ti nyopførte boligafdelinger, der nu er kommet for dagens lys.

I en pressemeddelelse fra RandersBolig opregnes de tre forhold således:

• De kommunale godkendelser er ikke på plads, da købsaftaler blev indgået. Kommunale godkendelser er en forudsætning for, at en boligforening kan købe jord og boliger.
• Finansieringen af boligprojekterne er ikke på plads og bygger i en vis udstrækning på låneformer, man ikke må benytte som almen boligorganisation. Dette giver usikkerhed om den fremtidige huslejestørrelse i de nye boliger.
• Ifølge lov om almene boliger må man ikke opføre ustøttede almene boliger. Det er imidlertid, hvad der er sket i en række tilfælde i Randersegnens Boligforening.

For Norddjurs' vedkommende ligger sagen anderledes (se Boligskandalen: I Norddjurs ringede alarmklokken). Og for Sydjurs:

Den mildest talt usædvanlige sag drejer sig om 10 projekter med i alt 88 boliger, fordelt over de tre kommuner, Randers Syddjurs og Norddjurs. De er opført af private bygherrer uden nogen form for offentlig støtte, og derefter har Randersegnens Boligforening købt dem - på et tidspunkt, hvor der ikke forelå godkendelse fra de kommunale myndigheder, som loven kræver det.

Ikke lovlige lån
Købene er finansieret med nogle problematiske lånetyper, der ikke er lovlige i den almene boligsektor, og som tilmed indebærer risiko for væsentlige fordyrelser, der kun kan sendes videre til lejerne.

Lånene blev da også vurderet som risikable af embedsmænd i Randers Kommune, der er boligselskabets tilsynsmyndighed. Embedsmændene skrev i august i år i deres indstilling til politikerne i forbindelse med godkendelsesproceduren:

'Boligforeningen har indtil videre fremsendt finansieringsforslag baseret på 1-årige rentetilpasnings-obligationer med en afdragsfri periode på 10 år og resterende bankbelåning. Det er forvaltningens vurdering, at denne finansiering er for risikofyldt i forhold til omkostningsstigninger i en situation, hvor huslejen i forvejen er nær den maksimale markedsleje på ejendommene. Forvaltningen anbefaler derfor, at drøftelserne med boligforeningen om finansieringen fortsættes, og at den godkendes af forvaltningen, når den ikke længere vurderes at være risikofyldt.'

Stort set glat igennem
Ikke alene er finansieringen, som boligforeningen ønsker, risikabel og indebærer stor risiko for, at huslejerne vil eksplodere på et senere tidspunkt. Men det er heller ikke lovligt at finansiere alment boligbyggeri på  den måde.

Men embedsmændene i Randers aner tilsyneladende ikke uråd, for de indstiller altså til yderligere drøftelse af finansieringen, men indstiller iøvrigt, at økonomiudvalg og byråd godkender boligselskabets erhvervelse af boligerne.

Og et stort flertal af politikerne vælger at stemme ja til godkendelse af de ti projekter - dog efter lidt debat, fordi Beboerlistens to medlemmer foreslår, at 'sagen udsættes og først godkendes endeligt i byrådet, når der er enighed om finansieringen'.

Men for det synspunkt - der i dag nok ville have nydt en del mere fremme - stemmer kun de to fra Beboerlisten, den enlige radikale og en medlem af Venstres gruppe. Resten - 27 byrådsmedlemmer - vedtager godkendelsen.   

Konkurs en risiko
RandersBolig og Randers Kommune har nu travlt med at få rede på sagen og lede efter mulige løsninger. Direktøren for RandersBolig, Jørgen Rauch, siger i en pressemeddelelse:

- Konsekvenserne af denne sag kan ikke overskues på nuværende tidspunkt - men det ser meget dystert ud, så vi håber, der kan findes en løsning.

Nogle af de scenarier, der de seneste dage er ridset op i diverse medier er huslejestigninger for de 88 beboere på op mod 45 pct.  En mulighed er også, at Randersegnens Boligselskab går konkurs - og hvad konsekvenserne af det er, er uklart.  

Og så synes det også ganske klart, at kendskabet til almene boligselskaber og den lovgivning, deres aktiviteter er underlagt, kunne være større - i hvert fald i nogle kommuner.

Det kommunale tilsyn med boligselskaberne er en vigtig opgave, og den er kommunerne forpligtet til at kunne løse fuldt forsvarligt.