SYDDANMARK: 22 lægehuse i Region Syddanmark udskriver så meget Ozempic til enkelte patienter, at regionen bekymrer sig for patienternes sikkerhed. Det skriver TV2 Fyn. Der må som hovedregel ikke doseres mere end to milligram om ugen til patienter, da medicinen i kombination med andre lægemidler kan føre til hypoglykæmi. Hypoglykæmi medfører lavt blodsukker og kan i værste fald være livstruende, oplyser Region Syddanmark.
I november blev ordinationen af Ozempic strammet. Lægemidlet må udtrykkeligt kun udleveres til patienter med diabetes 2. Ligesom vægttabsmidlet Wegowy har Ozempic den sideeffekt, at man taber sig mærkbart.
En aktindsigt viser bl.a., at regionen i det tidlige forår bad et lægehus i Vejle forklare, hvorfor en af dets patienter i løbet af blot tre måneder har fået ordineret Ozempic, der svarer til to år og ni måneders forbrug. En ordinering der betyder en regning til regionen på over 51.000 kroner. I et andet tilfælde har en patient på under tre månederfået ordineret, hvad der svarer til to og et halvt års forbrug. Her lyder regningen på hele 113.000 kr. til regionen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.