Boligskandalen: I Norddjurs ringede alarmklokken

Af Morten Uhrenholdt, [email protected]

NORDDJURS / SYDDJURS / RANDERS: Mens ansøgningen fra Randersegnens Boligforening om godkendelse af erhvervelse af en række boliger synes at være behandlet med en vis rutine i Randers Kommune, så stiller det sig helt anderledes i Teknisk Forvaltning i Norddjurs.

I modsætning til, hvad dknyt i går fejlagtigt fik skrevet, så har Norddjurs aldrig godkendt boligselskabets køb af de to nybyggerier, der ligger i kommunen.

- Vi modtog en ansøgning i begyndelsen af august, men forvaltningen mente, at der var noget, der ikke stemte i ansøgningen og svarede, at ansøgningen ikke kunne godkendes på det foreliggende grundlag, siger kommunaldirektør i Norddjurs Kommune, Jesper Kaas Schmidt, til dknyt.

Kommunalpolitikerne i Norddjurs fik aldrig ansøgningen til behandling, for i forvaltningen fandt man ansøgningen om godkendelse af to byggerier i Aulum så mangelfuld og mærkværdig, at der i stedet blev indledt en dialog med den nu fratrådte forretningsfører for Randersegnens Boligforening.

Byggeriet var allerede i gang
Sagen, der nåede offentligheden for kort tid siden, drejer sig om i alt 10 projekter med 88 boliger - de seks i Randers, to i Syddjurs og to i Norddjurs. De viser sig nu at være erhvervet af boligforeningen på en måde, der er i lodret strid med lovgivningen for almene boliger. Bl.a. fordi de blev erhvervet, før der forelå den lovformelige kommunale godkendelse, og fordi finansieringen var helt uforsvarlig og i strid med loven.

I Syddjurs gled godkendelsen igennem systemet og det kommunale tilsyn uden anmærkninger. Og i Randers godkendte et stort flertal i byrådet ansøgningerne på baggrund af embedsmændenes indstilling, der dog advarede mod den finansieringsmodel, boligselskabet ønskede.

Men i Norddjurs stoppede sagen ved første berøring. Sekretariatschef i Teknisk Forvaltning, Mogens Caspersen, fortæller til dknyt:

- Jeg var opmærksom på, at lokalpressen havde skrevet om et igangværende nybyggeri, og boligselskabets ansøgning om køb drejede sig om netop dette byggeri. Og det må et boligselskab ikke. Efter par. 26 i Lov om Almennyttige Boliger, så må en boligforening kun overtage ejendomme, der er i drift. De må ikke overtage et projekt, der er under udvikling.

Så eksploderede sagen
Alene på den baggrund meddelte Norddjurs, at man ikke umiddelbart - 'på det foreliggende grundlag' - kunne godkende købet. Kommunen udbad sig yderligere oplysninger - bl.a. om en finansiering, der baserer sig på 30-årige fastforrentede lån, som lovgivningen kræver det.

- Ansøgningen var så mangelfuld, at der ingen mulighed var for at behandle den. Jeg holdt et møde med forretningsføreren og fik en række uddybende oplysninger. Men sagen blev aldrig færdigbehandlet, før den eksploderede i offentligheden, fortæller Mogens Caspersen.

- Men jeg kan sige, at det finansieringsgrundlag, der forelå, aldrig ville kunne godkendes. Så min indstilling til politikerne ville - hvis sagen var blevet færdigbehandlet - have været, at ansøgningen ikke kunne godkendes.

De alarmklokker, der burde have ringet i alle tre kommuner, lød altså kun i Norddjurs.

Mangler fortilfælde
I et debatindlæg i går her på dknyt, 'Et byrådsmedlem i Randers stemte imod godkendelse af køb', skriver et af medlemmerne i Randers Byråd, Jens Peter Hansen (V), at den nu skandaleramte boligforening har haft en meget høj grad af goodwill hos kommunalpolitikerne.

'Sådanne positive følelser kan - som jeg mener det er sket her - betyde, at sagens faktuelle indhold ikke tillægges tilstrækkelig vægt. Desværre.' Skriver Jens Peter Hansen.

Og sagen tyder på, at politikeren har en pointe. I hvert fald er der sat et eftertrykkeligt spørgsmålstegn ved kommuners evne til at leve op til deres tilsynsforpligtelse i forhold til de almene boligselskaber.

Ingen har endnu overblik af konsekvenserne af sagen. Men det ligger fast, at uanset hvor sagen lander, så bliver der en klækkelig efterregning. Men hvor den ender, er uvist. Der savnes simpelthen fortilfælde, man kan læne sig op ad.