VESTHIMMERLAND: 44 minkfarme i Vesthimmerland skal nedrives, heraf 37, som er omfattet af afskaffelsen af minkerhvervet. Det ventes at bidrage med store mængder asbest- og andet deponiaffald - så meget, at der ikke er plads i det nuværende deponeringsanlæg.
Den besked har Vesthimmerlands Forsyning givet til kommunen, som ejer deponiet. Det fremgår fra et referat fra kommunens teknik-, miljø- og klimaudvalg.
Hvis deponiet skal udvides, skal det ske i kommunalt regi, og Miljøstyrelsen har meddelt forsyningsselskabet, at sagsbehandlingstiden for en ansøgning kan forventes at være fem-otte år. Derfor ønsker man at sætte gang i processen allerede nu.
En udvidelse ventes at medføre et betydeligt kassetræk i kommunen. Men alternativet er at transportere de deponeringsegnede affald så langt, at det ventes at blive dyrere end at udvide deponiet.
Udvalget anbefaler i første omgang til byrådet, at Vesthimmerlands Forsyning går i gang med processen med at søge, og at der laves en styregruppe mellem forsyningen og kommunen.
Først efter en forundersøgelse skal der træffes endelig beslutning om etablering.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.















