RANDERS / SVENDBORG: Kommunerne står i første række, hvis kriser rammer. Uanset om det gælder stormflod, forsyningssvigt eller mere komplekse trusler mod samfundet. På KL's Klima- og Miljø Topmøde i Aarhus var fokus derfor rettet mod, hvordan det kommunale beredskab kan rustes til et risikobillede, der er blevet mere uforudsigeligt.
Repræsentanter fra Randers og Svendborg kommuner pegede bl.a. på, at kravene til planlægning, samarbejde og kommunikation er blevet skærpede, i takt med at kriserne ændrer karakter.
- Vi ved simpelthen ikke, hvad det er for en opgave, vi står over for, sagde ejendomschef i Svendborg Kommune Peter Mouritsen og understregede dermed usikkerheden i det aktuelle trusselsbillede.
I Svendborg har man f.eks. valgt at oprette et selvstændigt beredskabsudvalg med fem faste medlemmer. Udvalget skal koordinere indsatsen, fastlægge ambitionsniveauet og sikre fremdrift i arbejdet med beredskabsplaner.
- Grundlæggende er det et udvalg, som primært koordinerer, sikrer fokus på, beslutter beredskabsplan og et niveau for beredskabet, lød det fra Peter Mouritsen.
Ifølge ham er netop det politiske ejerskab afgørende. Ikke mindst fordi beredskab ofte kommer i direkte konkurrence med de store andre velfærdsområder.
- Det er vigtigt at have nogen, der har beredskab om sit primære ansvarsområde – og måske også en politisk udvalgsformand, sagde han og pegede på budgetforhandlingerne som et sted, hvor beredskabet alternativt har det med at blive nedprioriteret.
Udvalget i Svendborg har allerede behandlet en række centrale emner – alt fra godkendelse af krisestyringsplan til prioritering af ressourcer og udvikling af kommunikationsindsatser over for borgerne.
Tværgående organisering og nye funktioner
I Randers Kommune har man valgt en anden model. Her er beredskabsarbejde forankret i en nyoprettet funktion for beredskab og samfundssikkerhed.
Chef for området Michael Kielsgaard Engelsbæk lagde bl.a. vægt på behovet for at styrke den interne kapacitet. Samtidig skal beredskabet i højere grad tænkes på tværs af kommunens organisation:
- Vi skal kunne noget andet end for blot nogle år siden, og vi skal kunne det på tværs af organisationen.
En central pointe fra Randers var derfor også, at beredskab ikke kun handler om håndtering af akutte hændelser, men også om at skabe tryghed og robusthed i befolkningen.
- Det handler i høj grad om at kunne skabe tryghed for borgerene. Det er vigtigt, at borgerne har tiltro til, at vi faktisk kan klare en situation, sagde han. Det indebærer også en forventning om, at kommunerne kan håndtere længerevarende kriser:
- Det er fint nok med de her tredagsberedskab, men det forventes sådan set også, at hvis det var 18 dage, så kan kommunerne også håndtere det.
Samarbejde udenfor
På tværs af oplæggene stod det altså klart, at der ikke findes én rigtig model for organiseringen af det kommunale beredskab. Tværtimod.
Men behovet for at styrke både struktur, samarbejde og politisk opmærksomhed går alligevel igen, ligesom begge oplægsholdere pegede på, at samarbejdet uden for kommunen fortsat bliver vigtigere.
I Randers arbejder man bl.a. med at inddrage både kirker, frivillige og virksomheder i beredskabet.
Det kan være i form af alternative kommunikationskanaler eller lokal støtte til borgere under kriser. Samtidig ser han et potentiale i at aktivere civilsamfundet mere direkte, eksempelvis gennem øvelser, hvor borgerne selv deltager.
- Vi er nødt til at vænne borgerne til det her, så de ved, hvad de skal gøre i en krisesituation.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
