Klimaforandringerne presser sig på i hele Danmark og fra flere retninger på én gang. Det var omdrejningspunktet, da Katrina Wiberg, lektor ved Arkitektskolen Aarhus, indledte en paneldebat på KL’s Klima- og Miljøtopmøde.
Hun pegede på nogle grundlæggende præmisser: Vandet kommer fra alle sider – som regn, stormflod og stigende grundvand. Landskabet skal ses som en aktiv medspiller i planlægningen. Risiko opstår i samspillet mellem flere faktorer og kræver mere robuste løsninger. Og endelig spiller tid en afgørende rolle, fordi byudvikling og klimatilpasning strækker sig over årtier.
Kysterne har været i fokus – nu presser vandet indefra
Danmark er et kystland, hvor 76 ud af 98 kommuner ligger ved havet. Det har naturligt ført til et stort fokus på kystsikring og investeringer i blandt andet diger. Men selvom det giver god mening, er det ikke længere tilstrækkeligt.
Flere kommuner inde i landet oplever et stigende pres fra grundvand og vandløb. Vandet kommer ikke kun udefra, det stiger også nedefra. Klimaudfordringen er dermed ikke længere kun en kystproblematik, men en landsdækkende udfordring, der også rammer byer længere inde i landet, lød det fra Ellen Trane Nørby, formand for Danva.
Samtidig har de klassiske løsninger deres begrænsninger. Diger kan skabe en falsk tryghed, hvor tilliden bliver for stor. Hvis de svigter, kan konsekvenserne blive endnu mere alvorlige. Derfor er der behov for at gentænke, hvordan vi beskytter både kyster og byer, og i højere grad arbejde med vandet frem for kun imod det.
En del af svaret ligger i at tage en reel “tænkepause”, mener Katrine Wiberg: At overveje, om byvisioner kan realiseres på andre måder, at læse landskabet bedre og at udnytte eksisterende byområder og ressourcer frem for at bygge nyt. Samtidig skal planlægningen være fleksibel og kunne tilpasses i takt med klimaets udvikling.
Behov for handling og langsigtede rammer
I paneldebatten blev behovet for handling understreget fra flere sider. Pia Holm Steffensen, underdirektør i Forsikring & Pension, pegede på, at skaderne fra stormfloder vokser år for år, og hun efterlyser et skifte fra erstatning til forebyggelse:
- Vi skal ikke bare erstatte, vi skal støtte de løsninger, der bliver skabt i kommunerne.
Samtidig gjorde hun det klart, at det ikke nødvendigvis vil være muligt at bo alle steder i Danmark i fremtiden.
Fra forsyningssiden fremhævede Ellen Trane Nørby, at de nuværende planlægningshorisonter er for korte. Klimatilpasning kræver investeringer langt ud i fremtiden, og derfor er der behov for ny lovgivning, der muliggør langsigtet planlægning. Hun understregede også, at udfordringen ikke kun handler om havet, men at vandet også presser på indefra, blandt andet fra vandløb, og stigende vandniveauer er en landsdækkende problematik.
Samtidig pegede Kenneth Muhs (V), næstformand for KL’s Klima-, Natur- og Planudvalg, på, at kommunerne mange steder er klar til at handle, men mangler de nødvendige rammer. I dag frigives midler ofte først, når skaden er sket, hvilket gør det vanskeligt at arbejde forebyggende.
Klimatilpasning er ikke længere et spørgsmål om fremtid, men om valg her og nu.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
