Boligforening klar med kontroversiel redningsplan

Af Morten Uhrenholdt, [email protected] 

RANDERS / NORDDJURS / SYDDJURS: RandersBolig, der er administrationsselskab for bl.a. det skandaleramte Randersegnens Boligselskab, er nu klar med en skitse til en plan, der skal redde situationen for både boligselskab, de ti omstridte, ustøttede boligbyggerier og de lejere, der bor eller skal bo i byggerierne.

Kommunens embedsmænd har tygget på planerne og onsdag skal de så mødes med den højeste ekspertise indenfor området, der nu er flyttet fra Socialministeriet til det nyetablerede Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter.

Løsningsforslaget ser ikke ud til at være i overensstemmelse med de krav til ustøttede boliger, der er i loven om almene boliger. Så hvad udgangen på sagen bliver, er helt umuligt at sige. Men ministeriets embedsmænd får formentlig også noget at tygge på - ikke mindst fordi flere elementer i sagen savner nogen form for fortilfælde, man kan læse sig op ad.

Boligforeningens skitse består af tre trin, oplyser RandersBoligs direktør, Jørgen Rauch til dknyt. Det første består i, at kommunerne godkender overtagelsen af de ti boligbyggerier - seks i Randers, to i Norddjurs og to i Syddjurs - uanset de mange uregelmæssigheder i sagen. Bl.a. at flere af byggerierne er overtaget af boligselskabet, længe før kommunerne blev bedt om den lovformelige godkendelse.

Blandede byggerier
Anden del handler om organiseringen af boligerne. Boligselskaber opdeler deres aktiviteter i afdelinger, der er indbyrdes uafhængige økonomisk og juridisk. For at redde finansieringen af det ustøttede byggeri, forestillede den nu afgåede forretningsfører sig, at de ustøttede boliger skulle placeres i afdelinger med støttede boliger. På den måde kunne man få finansieringen af de ustøttede boliger underlagt den offentlige sikkerhedsstillelse, mente han åbenbart.

Men det må man ikke. Slet ikke. Derfor skal hvert af de ti boligbyggerier - måske med undtagelse af de to i hver af de små kommuner - anbringes i en egen afdeling. Det skal de for at begrænse den økonomiske risiko.

Og tredie del vedrører det måske mest ømtålelige emne - finansieringen. Her ønsker boligselskabet, at kommunerne også godkender finansieringer, der langt fra flugter lovgivningen.

To af byggerierne har finansieringen på plads med en kombination af relativt dyre banklån og realkreditlån i form af rentetilpasningslån med 10 års afdragsfrihed. Den samme model ønsker boligforeningen godkendt for de otte resterende byggerier, hvor finansieringen ikke er i orden - til trods for, at der allerede bor mennesker i nogle af dem.

- Långiverne vil jo kræve sikkerhed for deres penge, så løsningen kræver, at staten eller kommunerne skal stille de fornødne garantier, siger Jørgen Rauch.

Ingen fortilfælde
Den finansieringsløsning er mere end tvivlsom. Afdelingschef Frank Bundgaard, nu det ny boligministerium, der har arbejdet med området i mange år, siger, at han ikke kender nogle fortilfælde på de forskellige former for ulovligheder i det hidtidige forløb.   

- Heldigvis, tilføjer han lakonisk overfor dknyt.

Om muligheden for at finansiere ustøttet boligbyggeri med afdragsfrie lån siger han uden vaklen:

- Indenfor finansiering af almene boliger - støttede som ustøttede - findes der ikke noget, der hedder afdragsfrie lån. Simpelthen fordi det blot er at udskyde betalingen og dermed påføre kommende generationer af lejere betalingen af afdragene, siger altså Frank Bundgaard.

Ifølge direktør Jørgen Rauch, RandersBolig, så er en helt ny ide dukket op de seneste dage, og ingen ved tilsyneladende, om den overhovedet er gangbar:

- Den allerstørste sikkerhed ville lejerne få, hvis boligbyggerierne simpelthen gøres til støttede byggerier. Det ville så bl.a. indebære, at kommunerne skal indbetale en procentdel af byggesummen, siger Jørgen Rauch til dknyt. 


Biledet er fra Tingager i Harridslev , hvor ti boliger - et af de omstridte projekter - var under opførelse. De blev taget i brug i oktober 2010.