dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Ifølge Kenneth Gøtterup (K) forstår kritikerne ikke alvoren, når de er uenige i hans forslag om at udlicitere plejehjemmet.
Mathias Eis/Ritzau Scanpix

Efter dødsfald: Tre ledere på Dragør-plejehjem har sagt op

Dragørs borgmester ønsker privat udlicitering af plejehjem, og knap en måned efter udmeldingen har tre ledere sagt op.
6. NOV 2025 14.47

DRAGØR: Tre ud af seks ledere på plejehjemmet Enggården i Dragør Kommune har sagt op, skriver Dragør Nyt. Opsigelserne kommer i kølvandet på en sag om en plejehjemsbeboer, der i august blev efterladt siddende i sin stol i 19 timer over en nat. Ni dage senere døde borgeren. Kommunen kan ikke sige, om dødsfaldet er forårsaget af hændelsen.

De tre opsigelser drejer sig om centerlederen og to af fem afdelingsledere, og det bekymrer Christina Aagaard Petersen, der er tillidsrepræsentant og social- og sundhedsassistent.

- Jeg har ikke talt med de tre om, hvorfor de har sagt op, men det er chokerende, at både centerlederen og to andre ledere måske har følt sig presset så langt ud, at de har følt sig nødsaget til det, siger hun.

Selv fortæller centerchef Malene Højsted Kristensen, at hun forlader stillingen, da hun mener, at der er brug for en leder med en sundhedsfaglig baggrund, som er "instruerende i sin ledelsesstil."

Uenighed i byrådet

Efter sagen i august har borgmesteren i midten af oktober ønsket at starte en drøftelse om at udlicitere plejehjemmet som en selvejende institution. Ifølge borgmester Kenneth Gøtterup (K) er hans forslag udtryk for "meget ansvarlig ledelse", men det har flere byrådsmedlemmer talt imod.

Det gælder bl.a. 1. viceborgmester og formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget Nicolaj Bertel Riber (S). Han har sagt, at borgmesterens udmelding skaber mistillid til ledelsen og medarbejderne på plejehjemmet. I lyset af de tre opsigelser er udvalgsformanden kun blevet mere bekymret.

- Jeg sagde, da udmeldingen (fra borgmesteren, red.) kom, at det kun kunne give uro og usikkerhed, og jeg er bare rigtig ked af, at jeg har fået ret, siger Nicolaj Bertel Riber til Politiken.

JN

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/efter-doedsfald-tre-ledere-paa-dragoer-plejehjem-har-sagt-op

GDPR