ESBJERG: Skal fremtidens folkeskole bygges op omkring markant mindre klasser eller flere voksne i undervisningen? Det spørgsmål deler partierne i valgkampen.
Både Socialdemokratiet og De Konservative har fremlagt nye udspil til folkeskolen, men de griber opgaven forskelligt an.
Socialdemokratiet vil indføre et loft på 14 elever pr. klasse. De Konservative vil i stedet prioritere flere lærere - særligt i dansk og matematik - så skolerne får bedre mulighed for at styrke de faglige kerneområder.
I Esbjerg Kommune, der tidligere har deltaget i frisættelsesforsøg på skoleområdet, følger man udmeldingerne tæt.
Formand for Børn & Skoleudvalget May-Britt Andrea Andersen (K) er først og fremmest glad for, at flere partier på Christiansborg taler om at tilføre folkeskolen flere ressourcer. Hun har dog stadig bekymringer i forhold til de konkrete forslag.
- Min bekymring omkring forslaget med Lilleskolen er, at hvis vi får det trukket ned over hovedet, kan det her i Esbjerg Kommune betyde, at nogle af vores skoleklasser kommer helt ned på otte til ni elever pr. klasse, siger hun til DK Nyt og fortsætter:
- Det kan godt give mig bekymringer i forhold til det sociale, men også det faglige.
May-Britt Andrea Andersen, som har en lærerbaggrund, påpeger, at det kan blive en udfordring for elever at finde nogen de kan spejle sig i fagligt, når klasserne bliver så små.
- Jeg synes, man skulle lægge op til nogle mere lokale løsninger. Nogle steder kan det give mening at kigge på klassedeling, fordi klasserne er meget store. Der kan også være andre steder, hvor det giver mening at få to lærere i klasserne, siger hun.
To lærere, men ikke som krav
Forslaget om to lærere flugter med De Konservatives udspil, men byrådspolitikeren understreger, at det ikke bør være et krav i alle klasser.
- Det bedste er at skabe de lokale løsninger. To lærere i undervisningen kan være guld i nogle klasser. Andre steder er det måske bedre at tale om, om man har den rette tilgang til inklusion, siger hun.
Hun håber samtidig, at partierne efter valgkampen vil sætte sig sammen og finde fælles løsninger.
- Jeg håber, at de har i sinde at lytte til os ude i kommunerne for at blive klogere på, hvad der er behov for. Jeg vil meget gerne være med til at tale om, hvordan vi gør det bedst, siger hun.
Ministeren: folkeskolen er ikke blevet dårligere
Selvom Mattias Tesfaye (S), der er Børne- og undervisningsminister ad flere omgange har argumenteret for en markant frisættelse af folkeskolerne til kommunerne og påpeget behovet for større lokalt råderum, mener han ikke, at Socialdemokratiets udspil skal forstås som mistillid til den nuværende folkeskole.
- Jeg synes ikke, det er en dårligere folkeskole end den, jeg selv gik i, siger Mattias Tesfaye til Zetland.
Han mener dog, at skolen ikke har fulgt med samfundet.
- Men jeg synes, det er en skole, som ikke har fået lov til at udvikle sig lige så meget i forhold til de ekstra ressourcer, vi har i samfundet. Det betyder også, at vores oplevelser af folkeskolens kvalitet bliver, at den halter bagefter udviklingen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
