Regionalvalget er ofte blevet kaldt "det glemte valg", men i år er det blevet mere interessant.
Det skyldes, at magtbalancen er blevet ændret, forud for at vælgerne skal sætte deres kryds 18. november, hvor der også stemmes til kommunalvalget.
Som led i sundhedsreformen i 2024 blev der oprettet 17 sundhedsråd, som gør årets magtspil endnu mere spændende.
Rådene skal overordnet bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne.
Formandsposten i rådene rummer både et honorar og reel indflydelse på det nære sundhedsvæsen og kan blive en vigtig brik i forhandlingerne efter valgdagen, lyder det fra flere kilder.
- Der er en ret stor joker, for vi ved ikke, hvor magtfulde de her sundhedsråd bliver, siger professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.
Flere penge giver mere tid
Ifølge kilder i Socialdemokratiet og Venstre, som Ritzau har talt med, ændrer de betalte poster både valgkampen og de efterfølgende konstitueringer.
Det skyldes, at de kommende udvalgsformænd får mere tid til at fokusere på det politiske liv, når de får en højere betaling.
Og det er eftertragtet.
Posterne vil indgå i en politisk forhandling, hvor der formentlig skal afgives politiske løfter for at sikre sig en formandspost, som giver en større profil til vedkommende.
- Det bliver et ekstremt spændende sted at sidde, hvis man vil noget politisk. Honoraret er én ting, men den indflydelse, der ligger i det, er også ret attraktiv, siger Ulrik Kjær.
Sundhedsrådene er der, hvor man skal forme og forvalte meget af den nære sundhed, fremhæver formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S).
- Det er helt relevant, at vi får flere, der kan beskæftige sig med politik som primær beskæftigelse. De kommer også til at få et større ansvar, for der bliver flyttet temmelig meget ansvar over til sundhedsrådene, siger han.
Ifølge en bekendtgørelse bliver det årlige vederlag på 227.000 kroner til formænd og 40.000 kroner til menige medlemmer.
Styrket konkurrence hilsen velkommen
Det kalder regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) en "fornem honorering". Han bejler til formandsposten i den kommende Region Østdanmark, som skal drive sundhedsvæsenet for 2,8 millioner borgere.
- Du får faktisk stærkere sundhedsråd end de udvalg, vi har i dag. Og honoreringen gør, at der bliver bedre plads til at være fuldtidspolitiker eller gå på nedsat tid, siger han.
Om et år går Danmark fra at have 205 regionsrådspolitikere til 134, når fem regioner bliver til fire, fordi to lægges sammen.
Den nye Region Østdanmark får seks sundhedsråd under sig, og rammerne fastlægges af regionsrådet.
Medlemmerne består af regionsrådsmedlemmer og kommunale udvalgsformænd eller borgmestre.
Lars Gaardhøj afviser, at politikerne forgylder sig selv ved at oprette nye poster med højere løn end hidtil - for man bliver ikke rig af at gå ind i lokalpolitik, mener han.
I stedet hilser han det velkommen.
- Det vil styrke konkurrencen om at komme i betragtning til de her poster - og måske også give bedre politikere, fordi man får reel tid til at dykke ned i tingene, siger han.
17 nye sundhedsråd
- Når de 17 nye sundhedsråd skal sammensættes, skal medlemmerne blandt andet findes blandt politikere.
- Rådene oprettes for at undgå, at patienter bliver tabt mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner. Sundhedsrådene får hovedansvaret for at rykke sundhedsbehandlingen tættere på borgerne.
- Rådene, der lægges ind som et ekstra lag mellem regionerne og kommunerne, skal bestå af byråds- og regionsrådsmedlemmer.
- Vederlagene til medlemmer af sundhedsråd kommer oven i de vederlag, som medlemmer af landets byråd og regionsråd i forvejen modtager.
- Sundhedsrådene ligger fordelt under de fire regioner, der vil være tilbage, når Region Hovedstaden og Region Sjælland lægges sammen.
- Ifølge en bekendtgørelse bliver det årlige vederlag på 227.000 til formænd og 40.000 kroner til menige medlemmer.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
