dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Kandidattests er nu danskernes foretrukne vej til at blive klogere på kommunalvalget. Ekspert vurderer, at op mod halvdelen af danskerne vil bruge en valgtest til at orientere sig partierne forud for valget 18. november.
Illustration / DK Nyt

Tvivlere kan gøre kandidattests særligt indflydelsesrige

Kandidattests har udviklet sig til den mest anvendte indgang til politisk orientering blandt vælgerne op til kommunalvalget. Samtidig betyder flere tvivlere større potentiale for, at testene påvirker stemmeafgivningen.
7. NOV 2025 7.15

Når danskerne skal stemme til KV25, kan kandidattests blive tungen på vægtskålen for, hvor borgerne sætter deres kryds.

Ikke kun fordi mange allerede bruger de mange valgtest, men fordi de vælgere, der bruger dem, i højere grad er såkaldte "tvivlere", som er mere tilbøjelige til at lade sig påvirke.

Det vurderer adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Andreas Videbæk Jensen, der forsker i testenes samfundseffekter.

- Alt hvad vi ved peger på, at effekten er størst ved valg, hvor flere er i tvivl. Kommunalvalg fylder ofte mindre i vælgernes bevidsthed end folketingsvalg, og derfor forventer vi, at den enkelte bruger i gennemsnit påvirkes mere, siger Andreas Videbæk Jensen til DK Nyt. 

Nye analyser underbygger ligeledes billedet af en ekstra modtagelig vælgerskare.

For mindre end en måned siden vidste hver anden dansker f.eks. ikke, hvad de ville stemme på til kommunalvalget. Det viste en omfattende meningsmåling, som meningsmålingsinstituttet Epinion har lavet for Constructive Institute fra 4. september til 13. oktober.

En ny Momentum-undersøgelse viser samtidig, at kandidattests nu er danskernes foretrukne vej til at blive klogere på kommunalvalget: Her svarer 39 procent, at de vil bruge testene. Det er en fordobling siden valget i 2021. 

Effekten afhænger af to ting

Ifølge Andreas Videbæk Jensen ligger effekten af kandidattest et sted mellem 3 og 10 procent. 

- Det er rimelig mange i en valgsammenhæng, siger han og fortsætter: 

- Hvis brugen kommer op i nærheden af folketingsvalg-niveauet, kan effekten blive meget betydelig. Men hvis kun få tager en test, begrænses den naturligvis, siger han.

Ved seneste folketingsvalg angav 61 procent, at de havde brugt en kandidattest. Ved seneste Europaparlamentsvalg gjorde det sig gældende for 54 procent. 

Andreas Videbæk Jensen forventer, at procentsatsen for kommunalvalget kommer til at ligge et sted imellem de to tal. Altså er det ifølge forskeren ret sandsynligt, at hver anden vælger bruger valgtest frem mod den 18. november. 

En ny kampplads for kandidater

Kandidattest er ikke blot et redskab til vælgerne, de er også blevet en kampplads for synlighed. Kandidater, der prioriterer at svare og forklare, øger chancen for at blive set af vælgere, der ellers ikke ville have mødt dem via traditionelle kanaler.

Ved I, om kandidaterne svarer strategisk for at maksimere match?

- Det er et central spørgsmål i forskningen, men vi ved for lidt om det specifikt i relation til kandidattests. Det er fortsat et åbent spørgsmål, siger Andreas Videbæk Jensen og supplerer:

- Vi ved fra forskningen, at kandidater godt kan afvige fra partilinjen i kandidattest ved fx folketingsvalg. Men hvis de gør, ser vi det typisk på emner, der ikke er centrale for partiets brand. Og de gør det typisk på emner, hvor afvigelsen stemmer overens med deres valgkreds. Det er ikke indlysende, om afvigelser er en god eller dårlig ting - det kommer an på, hvordan kandidaterne agerer, efter de er blevet valgt. 

I samme ombæring anbefaler han, at man altid har sin kritiske sans med på sidelinjen, når det handler om kandidattest. Den stigende testtilslutning er nemlig både en styrke og en udfordring.

Hvor landsdækkende medier tidligere dominerede, ses nu en hel hær af lokale, branche- og interessebårne kandidattest. Det er godt, at flere og flere vælgere kan bruge valgtest som et værktøj til at orientere sig op til et valg, men kandidattestene kalder også på også kildekritik, vurderer forskeren. 

- Vælgerne bør overveje, hvem der står bag en test, og hvilke emner der er valgt ind. Tjek, om temaerne matcher det, du selv synes er vigtigt i din kommune, siger Andreas Videbæk Jensen.

Samtidig viser nogle af de første resultater af hans igangværende forskningsprojekt, at mange brugere forbliver på overfladen: Flertallet klikker altså ikke ind og læser, hvad match-partiet konkret mener, og kun omkring én ud af ti bruger de dybe features som begrundelser eller markering af emne-vigtighed.

- Det er ærgerligt i den forstand, at der jo ligger noget uudnyttet information her. Vores data viser dog, at dem, der er mest i tvivl, også ofte er dem, der undersøger forskellige partiers holdninger - og det er til gengæld præcis dér, testene kan gøre størst nytte, siger han. 

 

 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tvivlere-kan-goere-kandidattests-saerligt-indflydelsesrige

GDPR