Et demokratisk selvmål? :
Byrådskandidat advarer mod tests, der forvansker debatten

Da Jakob Skyggebjerg besluttede sig for at stille op til Københavns Borgerrepræsentation for De Radikale, vidste han, at valgkamp kræver tid. Han vidste, der ville være debatmøder, plakater og sociale medier.

Men han havde ikke regnet med, at så meget af tiden skulle gå med at klikke sig gennem valgtests. 

- Jeg har svaret på fire store kandidattests og én mindre. Sammenlagt har jeg brugt det, der svarer til tre arbejdsdage på det, fortæller han til DK Nyt.

Kandidattests er ellers blevet en fast del af valgkampen i Danmark. Og for mange er testen mere end blot et pejlemærke. Ved folketingsvalget i 2019 viste forskning fra Aarhus Universitet, at omkring 110.000 vælgere stemte på et andet parti, end de først havde tænkt efter at have taget en kandidattest. Professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet vurderede desuden, at op mod en million vælgere lod sig påvirke af resultaterne ved valget i 2022.

Et "demokratisk problem"

At kandidattests faktisk kan flytte stemmer, findes der også eksempler på. Ved kommunalvalget i 2021 skabte konservative Christian Baller fra Aarhus overskrifter, da han - uden plakater, kampagne eller stor online tilstedeværelse - blev valgt ind i byrådet som nummer 22 ud af 23 på listen.

Hans forklaring var simpel: kandidattests.

Han var den kandidat, flest vælgere var enige med i en test fra TV 2 og flere regionale medier. Over 11.000 deltagere fik at vide, at netop han matchede deres holdninger bedst.

Forskning viser, at kandidattests kan påvirke hundredtusindvis af vælgeres beslutning forud for at valg. Synes du ikke, at de derfor spiller en vigtig demokratisk rolle?

- Kandidattests viser ikke det menneske, der står bag. Vælgerne møder ikke kandidaten, de møder et spørgeskema, svarer Jakob Skyggebjerg på spørgsmålet.

Han frygter, at formatet kan gøre det lettere for kandidater, som virker fornuftige på papiret, men som ikke nødvendigvis egner sig til politisk arbejde, at blive valgt ind. 

- Der er nogle, som partiet måske aldrig havde forestillet sig som folkevalgte, der ender med at komme ind alene, fordi de scorer højt i tests. Det er er et demokratisk problem og paradoks, siger han.

Inflation i kandidattests 

I stedet for at klikke sig frem til et match, foretrækkerJakob Skyggebjerg, at vælgerne møder kandidaterne ude i den virkelige verden. Alligevel har han ikke helt droppet kandidattests, da han anerkender deres betydning. 

Men han stiller spørgsmålstegn ved, om mængden af dem giver mening.

- Jeg synes ikke, der behøver være en kandidattest for hvert bykvarter eller for hver politisk interesseorganisation. Det er spild af alles tid, siger han. 

Han foreslår, at kun DR, TV 2 og ét lokalt medie i hver kommune laver tests. Det ville, ifølge ham, give et balanceret billede og gøre op med, hvad han kalder en "accelererende produktion".

- Der er gået inflation i kandidattests. Hvis størrelsesordenen er to til fem tests, kan jeg leve med det. Men når der er 15, så hopper kæden af, siger han. 

For ham handler det også om prioritering. Han peger på, at kandidater i lokalvalg typisk har et almindeligt job ved siden af.

- De timer, jeg bruger på at udfylde tests, kunne jeg i stedet bruge på at tale med vælgere. 

Han har allerede svaret på kandidattests fra DR/Altinget, TV 2, Jysk Fynske, Sjællandske Nyheder Medier og Kandidattest for Ørestad, og han regner med også at tage Jyllands-Postens og Aarhus Universitets test.