Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Reglerne skal hindre kammerateri og vennetjenester

BOLIGSKANDALEN En boligforening kan ikke bare lade andre optræde som bygherre, blande sig i planlægningen af byggeriet og bagefter overtage byggeriet, fastslog Socialministeriet i forsommeren
24. OKT 2011 14.04

Af Morten Uhrenholdt, [email protected]

I kølvandet på en sag fra Aalborg Kommune, hvor en boligforening havde engageret sig i et boligbyggeri, hvoraf noget var såkaldt ustøttet byggeri, indhentede BL - boligselskabernes fælles organisation - en række svar fra den i denne sammenhæng højeste myndighed, Socialministeriet.

BL's blad, Boligen, interviewede afdelingschef i ministeriet, Frank Bundgaard. Og han er ganske klar i mælet, når det gælder hvad boligselskaber må og ikke må, og hvilke forpligtelser, der påhviler kommunerne i forhold til de almene boligselskaber.

Bl.a. slår afdelingschefen fast, at kommunen SKAL ind og godkende, før en boligforening kan overtage et eksisterende byggeri. Frank Bundgaard sagde til Boligen bl.a.:

- Kommunen skal godkende købet og i den forbindelse sikre sig, at boligorganisationen lever op til kravet om at sørge for, at afdelingen økonomisk er velfungerende på kort såvel som på langt sigt.

Risikoen skal vurderes
- Kommunen skal blandt andet vurdere, om der er behov for boligerne, om købsvilkårene er realistiske og rimelige set i forhold til, at der er tale om almene boliger. Er huslejen konkurrencedygtig, og svarer den i øvrigt til det almene lejeniveau i området?

- Ved vurderingen af realismen i købet skal også den valgte finansiering vurderes. Det er jo nemt nok at få huslejen ned på kort sigt, hvis man aftaler at udskyde betalingen på optagne lån til næste generation. Og risikoen skal vurderes. Det er ikke nok at se på det billigste lån på markedet. Renten kan stige, og købet skal derfor kunne hænge sammen på grundlag af en finansiering med et helt sædvanligt fastforrentet 30-årigt lån, sagde Frank Bundgaard.

Boligen spurgte også afdelingschefen i Socialministeriet om mulighederne for at boligselskabet kan deltage i planlægningen af et privat boligbyggeri, som selskabet har planer om senere at overtage. Og svaret er klart nej, først og fremmest fordi boligselskabet i så fald optræder som bygherre - og så kan byggeriet - som andet privat byggeri - ikke unddrage sig pligten til at sætte byggeriet i udbud. 

Et nybyggeri skal i udbud
Sker det alligevel, så er boligselskabet på kanten af loven. Frank Bundgaard sagde til BL's blad:

- Hvis en boligorganisation deltager i planlægningen af et byggeri - for eksempel ved at den aftaler med 'sælger', at byggeriet opføres helt eller delvis efter boligorganisationens anvisninger, så er boligorganisationen ikke køber af en eksisterende bygning, men bygherre – og på kant med loven.

- Der er nemlig ikke hjemmel for almene boligorganisationer til at opføre ustøttet byggeri. Det fremgår klart af ministeriets brev til Aalborg Kommune fra september sidste år. Et nybyggeri skal i udbud, så der bliver konkurrence om opgaven, og så vi undgår kammerateri og vennetjenester. Derfor kræver reglerne, at et nybyggeri altid skal i udbud, sagde altså afdelingschef i Socialministeriet til bladet Boligen i forsommeren.

I boligskandalen med Randersegnens Boligselskab er der ifølge selskabets administrationsselskab, RandersBolig, tale om, at boligselskabet i virkeligheden selv har opført de ustøttede boliger - formentlig fordi boligselskabet var været med lige fra start af byggerierne, der ellers formelt er opført af private bygherrer.  

Sagsområdet bliver formentlig snart flyttet fra Socialministeriet til det nye Misterium for By, Bolig og Landdistrikter.