Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Kompliceret? Ja, men så må kommunerne sætte sig ind i det

BOLIGSKANDALEN På baggrund af boligskandalen i Randers, hvor et boligselskab kastede sig ud i ulovligheder og kuldsejlede økonomien, har dknyt talt med BL, Danmarks Almene Boligers direktør om bl.a. kommunernes rolle og ansvar
15. DEC 2011 7.00

Af Morten Uhrenholdt, [email protected]

- Det er klart, at på baggrund af sådan en sag, så kan jeg godt være bekymret for, om kommunerne nu også tager deres tilsynsforpligtelse alvorligt. Men jeg synes også , det er klart, at der er mange kommuner, der tager det rigtigt alvorligt.

Det er nok det nærmeste, man kan komme på en kritik af kommunernes tilsyn med den almene boligsektor, og de 550.000 boliger, som BL har under sin medlemsparaply. BL's direktør, Bent Madsen, er en diplomataisk mand, der brænder for lejernes sag og som finder kommunernes rolle mere end almindeligt vigtig.

Kommunerne er simpelthen den væsentligste samarbejdspartner, når det gælder om at drive en velfungerende boligsektor, der til enhver tid kan matche samfundets behov. Den fungerer da også, og set med kommmunale briller, så må de almene boligselskaber også være en vigtig spiller i det lokale samfund.

Det er boligselskaberne, der står for opførelsen af mange ældre- og ungdomsboliger. Og i langt de fleste kommuner, er de almene lejeboliger en meget vigtig del af det lokale boligmarked. 

Det er i nogle af disse boligområder, de sociale problemer huses. Og det er i samspil med boligselskaberne, politiet og kommunen, at mange af problemerne løses. Bl.a. med en lang række boligsociale projekter. Og den tidligere regerings omstridte ghetto-pakke understregede om ikke andet så, at kommunerne og boligselskaberne har en hovedrolle i løsningen af disse problemer.

Der er med andre ord ingen vej udenom at sikre et effektivt, tæt og velfungerende samarbejde mellem kommunerne og den almene boligsektor.

Og så er der jo lige tilsynsopgaven. Den lå for mange, mange år siden centralt hos statsmagten. Men det var ikke særlig velfungerende, for det er og bliver nu engang lokalt, man kender boligbehovene. Derfor var det - efterhånden som de gamle sogneråd blev afløst af større og større kommuner - naturligt, at opgaven med at give tilladelser til nye byggerier og føre tilsyn med, at lovene overholdes og økonomien er forsvarlig, blev placeret derude, hvor mennesker bor - i kommunerne.

Sammenblandet økonomi
Den usædvanlige sag i Randers tydeliggjorde, at ansvaret for godkendelse af projekter og tilsynet med lovligheden i dem og økonomien skal tages særdeles alvorligt.    

Randersegnens Boligforening havde en dynamisk og lokalt højt respekteret forretningsfører. Ja, der var tale om så udtalt goodwill og respekt, at enkelte byrådsmedlemmer begyndte at tale om det farlige i dét.

Og det ser da også ud, som om forretningsføreren nærmest fik frit løb og først blev stoppet, da der nærmest var tale om en bundløs sump. Der var tale om en dårligere og dårligere økonomi i boligforeningen udviklet gennem adskillige år, hvilket kunne læses i de årlige regnskaber. Der var tale om en lodret ulovlig sammenblanding af økonomi og ansvar mellem støttede og ustøttede boiliger. Det samme med de enkelte afdelinger, der netop skal holdes skarpt adskilte, så beboere i en afdeling ikke kan drages ind i problemer i en anden.

Forretningsføreren blev først stoppet, da der blev opdaget en snes ulovlige byggerier - opført ulovligt uden kommunal godkendelse, finansieret med ulovlige låneformer. Boligforeningen optrådte som bygherre i et mindre kønt samarbejde mellem boligforening, lokale entreprenører og pengeinteresser, og stod for opførelse af ustøttet boligbyggeri, hvilket er ulovligt og igen uden kommunal godkendelse af projekterne.

Ukendskab til lovene

Randers Boligforening havde udlejet boliger i nybyggerier, som hverken havde den kommunale godkendelse eller finansieringen på plads, og iøvrigt var ulovligt opført. Et juridisk og økonomisk sammensurium der gør, at det seriøst kan diskuteres, hvem der egentlig ejer boligerne - næppe boligforeningen.

Mens alt det foregik, anede ingen i Randers Kommune uråd. Og da ansøgningen om godkendelse af de otte seneste projekter indløb, var det kun økonomien, der fik lidt ord med på vejen fra forvaltning til byråd. Forvaltningen fandt, at økonomien var meget dristig og indebar en stor risiko for fremtidige huslejestigninger.

Forvaltningen kendte åbenbart ikke loven om almene boliger og anede ikke, at projekterne i sig selv var ulovlige - en boligforening må ikke projektere og få bygget ustøttet boligbyggeri. Den opdagede ikke, at projekterne var under opførelse eller ligefrem beboede uden den af loven krævede kommunale godkendelse. Og den så ikke, at økonomien ikke alene var uforsvarlig, men direkte ulovlig.

Så et stort flertal i byrådet stemte for godkendelse af projekterne - dog med den tilføjelse, at forvaltningen og boligforeningen 'fortsat drøfter finansieringen af købene med henblik på, at boligforeningen ikke påtager sig for stor en risiko for omkostningsstigninger ved lånoptagelsen', som der stod i byrådsvedtagelsen.

Intet forsvar
I BL har man selvsagt fulgt sagen tæt og på et tidspunkt også været behjælpelig med at finde en pensioneret ekspert, der kunne hjælpe det administrationsselskab, Randers Boligforening var kunde hos, med at få tingene til at køre, da forretningsføreren med øjeblikkelig virkning fratrådte.

- Randerssagen er - heldigvis - enestående. Der er mange ting på mange hylder, der er helt galt i den sag, siger BL-direktør Bent Madsen og understreger samtidig, at sagen jo langtfra er slut, og der derfor endnu ikke er fuldt overblik. Jeg tør slet ikke spå om, hvor den ender.

- Hvad er de væsentligste erfaringer, der kan uddrages af sagen?

- Man skal passe på med enkeltsager, og den er som sagt enestående. Men jeg vil gerne understrege, at der ingen undskyldning er for, at et boligselskab ikke gør tingene ordentligt. Der skal ikke lyde nogen form for forsvar for de forhold, der har været i Randers-foreningen, siger Bent Madsen med eftertryk.

- Og så vil jeg sige, at de i den almene boligsektor meget gerne vil kigges grundigt efter i kortene. Vi laver også fejl, og et effektivt tilsyn er en betryggelse for os - og for kommunerne.

Centralisering af tilsynet en dårlig idé
- Er der brug for en opsang til kommunerne? Tager de deres tilsynsforpligtelse alvorligt nok?

- Der er ingen tvivl om, at der sidder mange dygtige folk rundt om i kommunerne. Men der er da variationer. Jeg vil nødigt skulle pege nogen ud, men hellere vende den om og sige - vi vil meget gerne have, at der er et effektivt tilsyn. Det er betryggende for begge parter - og ikke mindst lejerne.

- Om Randerssagen vil jeg sige, at der er mange ting, der efterhånden er godt belyst - omend ikke alt. Men jeg vil nødigt uddrage læren af den. Og så kan jeg ikke lade være med at sige, at jeg ville ønske, at der var blevet grebet ind langt, langt tidligere. Det havde været bedst for alle parter, igen ikke mindst beboerne, der jo nu er bragt i en helt usædvanlig situation.

- Jeg har hørt røster i den kommunale verden, der nu taler om en meget kompliceret lovgivning - og Randerssagen er jo også uhyre kompliceret - som det måske er en for stor mundfuld for en kommunal forvaltning at klare. Synes BL der kunne være idé i at lægge tilsynsdelen af ansvaret over i en statslig myndighed?

-
Nej. Det er kompliceret, ja. Men så må de sætte sig ordentligt ind i det. Resourcerne burde være der, efter at vi har fået de nye storkommuner. Den opgave skal kommunerne kunne løse, og det er jo ikke det eneste komplicerede lovområde, de skal kunne klare, siger Bent Madsen.

- Jeg tror heller ikke, det er realistisk at centralisere det. Tilsyn og godkendelser af nye projekter hænger jo nøje sammen og er en del af det stærke samarbejde, der skal være mellem kommuner og boligselskaber. 

Pas på mere bureaukrati
- Lovgivningen skal jo bl.a. sikre mod kammerateri og vennetjenester. Men i Randerssagen ser det ud til, at for megen goodwill og velvilje overfor en forretningsfører kan være en del af forklaringen. Hvordan undgå det?

- Det er fuldstændig nødvendigt, at der holdes en professionel afstand mellem parterne. Der skal være orden i billetterne, og et godt samarbejde og et professionelt samarbejde er ikke modsætninger. Og det gælder både politikere og embedsmænd, siger BL-direktøren.

- Er der brug for lovændringer eller lignende i kølvandet på Randerssagen?

- Nej tværtimod, siger Bent Madsen med eftertryk.

- Selvfølgelig skal man uddrage nyttig lære af sådan en sag. Men det der med at tage en enkelt-sag og begynde at trække nye regler ned over samtlige kommuner, det fører ikke noget godt med sig. Det skaber blot mere bureaukrati, slutter BL-direktøren.

Tilbage i Randers sidder nu tre kommunalpolitikere fra henholdsvis Randers, Norddjurs og Syddjurs, der var medlemmer af bestyrelsen for den nu konkursramte boligforening. De kan ifølge rapporten fra den midlertidige forretningsfører risikere at blive draget også økonomisk til ansvar for de store tab, der uundgåeligt vil komme ud af det for én eller flere af parterne i den spegede sag.  

.