
AALBORG: Hos Entreprenørenheden under By og Land i Aalborg Kommune har man fundet opskriften på genanvendelse af knust beton.
De samler beton fra udskiftede fortove og beton, som private gerne vil af med, knuser det, blander det med lerholdigt grus og bruger det til kantfyld og til genopbygning af cykelstier.
- Det holder meget bedre end almindelig vejgrus, der bliver skyllet ud. Prisen er cirka det samme, men nu kan vi få noget, der holder længere tid end grus, og det betyder, at vi ikke skal genfylde så mange gange. Det betyder, at der er meget mere økonomi i det, siger afdelingsleder Niels Sloth Christiansen.
Men potentialet for endnu mere genbrug er større endnu: Entreprenørenheden har indgået et samarbejde med virksomheden IBF, der har en afdeling i Nørresundby, og som har specialiseret sig i beton. Kommunen leverer knust genbrugsbeton til IBF, som bruger det i produktionen af nye belægningssten.
- Når vi knuser betonen ned, så får de noget, og så laver de et forsøg, hvor de blander genbrugsbetonen i deres produktion af fliser. IBF kommer også til at aftage mere og mere af det, og det vil de gerne, fordi den er så ren, siger Niels Sloth Christiansen.
Lige nu er man ved at teste belægningsstenene.
Sidste gang der blev knust beton, blev det til 1740 tons og forrige gang 1200 tons.
MBH
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.