FOA har foretaget en gennemgang af kommunernes regnskaber fra 2019 og til 2024, som viser, at udgiften pr. ældre borger, 80 år eller derover, er faldet markant de seneste år. Samlet set er udgiften pr. ældre ca. 10 pct. lavere i 2024 end i 2019 og knap 5 pct. lavere end i 2023.
Fra 2023 til 2024 er der sket et fald på ca. 8.500 kr. pr. ældre svarende til et fald på 4,6 pct.
Ifølge analysen kan baggrunden for faldet i udgifterne pr. ældre være et udtryk for, at ældre borgere er raske i længere tid, eller at kommunerne er blevet bedre til at levere den samme service for færre penge. Dog mener FOA, at det er nærliggende at konkludere, at en stor del af den lavere udgift er relateret til besparelser.
- Der kan sikkert være flere forklaringer på, at udgifterne pr. ældre på den måde magisk er faldet, men jeg skal hilse fra FOA’s medlemmer og sige, at det ikke er fordi de svageste ældre pludselig er blevet mindre plejetrængende de seneste fem år. Tværtimod, siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA og fortsætter:
- Og når vi så ved, at regeringen i en årrække har afsat penge nok til, at kommunerne kan følge med i befolkningsudviklingen, så ser det ud som om, at visse kommuner har været ude og svinge sparekniven over en meget svag gruppe.
Kommunerne med det største procentvise fald siden 2019 er Frederikssund, Lejre, Struer, Fredericia og Favrskov. Kun ni kommuner bruger flere penge pr. ældre nu, end de gjorde i 2019.
- Rigtig velfærd kan ikke måles i penge. Det handler også om så meget andet. Men så store forskelle kan man simpelthen ikke ignorere, siger Tanja Nielsen.
Kommunerne med den største stigning pr. ældre siden 2019 er Fanø, Tårnby, Gladsaxe, Herlev og Norddjurs.
- Der er kun et par måneder til at vi skal ned og stemme om, hvem der skal sidde i byrådene og kommunalbestyrelserne. Jeg synes pludselig, der er meget mere at tale om, for en stærk og værdig ældrepleje bør være en mærkesag i alle landets 98 kommuner, mener Tanja Nielsen.
Hvor kommer tallene fra?
Analysen er lavet på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse af kommunernes regnskaber – tabel REGK31. Her har vi anvendt driftsudgifterne netto for følgende konti som ifølge den kommunale kontoplan dækker kommunernes ældreudgifter;
· 5.30.26 Personlig og praktisk hjælp og madservice til ældre omfattet af frit valg af leverandør
· 5.30.27 Pleje og omsorg m.v. af primært ældre undtaget frit valg af leverandør
· 5.30.28 Hjemmesygepleje
· 5.30.29 Forebyggende indsats samt aflastningstilbud målrettet mod primært ældre
· 5.30.31 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til ældre
· 5.30.36 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem
Summen af ovenstående er den samlede kommunale udgift på ældreområdet. Derfra er trukket evt. statsrefusion. I praksis gælder dette kun for 5.30.27 Pleje og omsorg m.v. af primært ældre undtaget frit valg af leverandør, og er beskedent i omfang (få millioner om året).
Kilde: FOA
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
