SJÆLLAND: Med stor sandsynlighed får togpassagerne tilbudt markant flere afgange med lyntog mellem landsdelene og på Sjælland.
Et bredt flertal i Folketinget ventes her i efteråret at vedtage en helt ny dobbeltsporet jernbane mellem København og Ringsted via Køge til ti mia. kr. og godkende, at byggeriet af et dobbeltspor på Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød til 1,3 mia. kr. fremrykkes, så det står færdigt om seks-syv år i stedet for i 2020 som oprindeligt planlagt, skriver Berlingske.
De to kæmpeprojekter vil sammen med den allerede vedtagede opgradering af Sydbanen mellem Ringsted og Rødby give 15.000 flere togrejser om dagen.
Den historiske jernbanekabale er ved at gå op, efter at Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen har anbefalet sine partifæller at godkende en ny højhastighedsbane via Køge. Dermed går både regeringen og alle partiernes trafikordførere, undtagen Kim Christiansen (DF) og Per Clausen (EL), ind for den store baneløsning frem for alternativet, et ekstra spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup til tre mia. kr.
- Jeg er blevet overbevist om, at nybygningsløsningen er den løsning, der sikrer en kapacitet, som vi også kan nyde godt af i 2030 og 2040. Det gør et meget stort indtryk på mig, at det samfundsøkonomiske resultat er langt bedre ved nybygningsløsningen. Det er bedre at investere ti mia. kr. og få en særdeles god forrentning end at investere tre mia. kr. i en dårligt forrentet løsning, siger Kristian Pihl Lorentzen, der afviser, at Roskilde-banen får en dårligere betjening, hvis der bygges en ny bane via Køge.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.