Michael Ziegler, Niels Hörup og Poul Lindor
Hvis man analyserer Trafikstyrelsens egne beregninger, viser de, at et femte spor mellem København og Ringsted til 4 mia. kr. er en bedre eller mindst lige så god løsning som en ny bane over Køge til 10 mia. kr. Flaskehalsen er nemlig Københavns Hovedbanegård, som i dag har plads til 17 tog i timen. Dokumentationen herfor er fremlagt af borgmester Michael Ziegler, Høje-Taastrup Kommune, i hans indlæg på den trafikpolitiske høring i Roskilde 13. august og kan ses på hjemmesiden http://www.banevision.dk.
Transportminister Lars Barfod har bebudet, at han nu vil få dem regnet igennem.
Hovedbanegården er stopklods
Trafikstyrelsen har hidtil i sine miljøredegørelser om baneudvidelsen København-Ringsted forudsat, at Københavns Hovedbanegård skulle udvides senest i 2030. Udvidelsen af Hovedbanegården indgår imidlertid ikke længere i projektet efter trafikforliget, hvor politikerne har afsat 10 mia. kr. til udvidelsen af jernbanen mellem København og Ringsted. En udvidelse af Hovedbanegården vil nemlig alene koste op i mod 3 mia. kr. Og det blev klart på høringen, at denne udvidelse ikke ligger lige for.
Uden udvidelsen af Hovedbanegården kan en ny bane over Køge kun tage kapacitet ét sted fra. Det er fra pendlerne og persontogene på Roskilde/Høje-Taastrup linjen. Og dokumentationen for det findes faktisk i Trafikstyrelsens egen miljøredegørelse.
Dokumentationen findes i Trafikstyrelsens Miljøredegørelse 1 fra september 2008 på side 25 og i andre rapporter fra Trafikstyrelsen.
17 tog i timen
Regner man kapaciteten på de to linjeføringer sammen, hvis man vælger nybygningsløsningen, så er facit 25-26 persontog og 2 godstog. Men i bemærkningen fremgår det helt klart, at der kun er plads til 17 tog i timen på Københavns Hovedbanegård.
Forudsætter vi seks tog i timen via en nye linjeføring over Køge, er der kun plads til 11 persontog på strækningen mellem København og Roskilde. I dag er der plads til 13. Hvis man bygger et femte spor, er der derimod mulighed for at sende 17 persontog af sted i timen mellem København og Roskilde, med Hovedbanegårdens nuværende kapacitet.
Vælger politikerne at udbygge Hovedbanegården til 3 mia. kr., ser regnestykket noget bedre ud for nybygningsløsningen.
Gevinsten for pendlerne, der skal til Roskilde og Vestegnen vil fortsat være størst ved femtesporsløsningen. Og der går nemt ti år fra udbygningen af jernbanen er færdig til en udbygget hovedbanegård har plads til flere tog. I den periode falder kapaciteten reelt på strækningen Ringsted-Roskilde-København.
Hul i økonomien
Til gengæld vil den lokale og regionale trafik fra Sydsjælland vinde forbedringer, men også pendlere fra Ringsted og vest for Ringsted, der skal til Køge eller direkte til København, vil få forbedringer. Her skal jernbanen imidlertid konkurrere om de bilister, der får en mere attraktiv motorvej med udbygningen mellem Greve og Køge.
Nybygningen har en maksimal kapacitet på 17 persontog i timen og kan ikke fuldt udnytte kapaciteten mellem Køge og Ringsted, Roskilde og Ringsted og den udvidede kapacitet på Nordvestbanen. Det vil påvirke antallet af rejsende. Så længe Hovedbanegården ikke er udbygget, er der ingen ekstra kapacitet ved nybygningsløsningen og dermed et stort hul i økonomien.
I modsætning hertil vil en mere effektiv anvendelse af femtesporets kapacitet give plads til flere rejsende og en maksimal udnyttelse af kapaciteten på Nordvestbanen. Det får en gunstig virkning på femte spor løsningens samlede økonomi.
Mere dokumentation og beregninger af konsekvenserne for antal tog og passagerer ved de to løsninger findes på www.banevision.dk under punktet Faktaark.
Borgmestrene Poul Lindor Nielsen, Roskilde, Michael Ziegler, Høje-Taastrup og Nick Hörup, Solrød, på vegne af kommunerne Greve, Høje Taastrup, Ishøj, Holbæk, Kalundborg, Lejre, Roskilde, Odsherred, Solrød og Vallensbæk, der samarbejder for en 5. sporsløsning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.