Af Knud Abildtrup
SJÆLLAND: Mandag den 17. august kl. 10 kommer transportminister Lars Barfoed til Køge for at fortælle om hans visioner for udviklingen af den fremtidige infrastruktur på Sjælland og i Danmark, oplyser Køge Kommune.
Ved mødet deltager også de 10 borgmestre for 9+ samarbejdet, som består af Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg og Køge Kommuner.
Kommunerne i 9+ samarbejdet er alle tilhængere af en nybygningsløsning af jernbanen mellem Ringsted og København.
En del af programmet for mødet den 17. august er derfor også en dialog mellem de 10 borgmestre og transportministeren om de trafikale udfordringer og muligheder for banetrafikken i Danmark og på Sjælland.
Barfoed er på en vanskelig opgave - for på den anden side i den sjællandske jernbanedebat står ti andre sjællandske kommuner, der alle arbejder for 5. sporsløsningen - og dermed imod nybygningsløsningen.
Det drejer sig om: Greve, Holbæk, Høje-Taastrup, Ishøj, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Vallensbæk.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.