AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Løkke opgiver forhandlingsforløb og peger på Troels Lund

Træet skal rystes, og Troels Lund Poulsen bør være kongelig undersøger, mener Lars Løkke Rasmussen.
8. MAJ 2026 15.20

Efter adskillige ugers tilsyneladende låste forhandlinger har Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen (M) valgt at afbryde forhandlingsforløbet med Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke Rasmussen vil have en ny kongerunde, og han peger på Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som ny kongelig undersøger.

- Det er vores vurdering, at hvis vi skal videre, så skal vi ryste træet, siger Lars Løkke Rasmussen efter et besøg hos Mette Frederiksen på Marienborg fredag.

Mette Frederiksen, som i seks uger har forhandlet om at etablere en centrum-venstre-regering efter valget 24. marts, har endnu ikke kommenteret meldingen fra Moderaternes leder.

- Det mandat, som Mette Frederiksen har, er født med en spændetrøje, som hun ikke kan komme ud af, siger Lars Løkke Rasmussen.

Moderaternes formand siger, at han ønsker en regering uden yderfløjene. Han sætter ikke navn på, hvem der skal være statsminister i en sådan regering.

Han udelukker ikke, at Socialdemokratiet kan få posten igen.

- Det, der kunne have en gang på jorden, var at bede Troels Lund Poulsen om at være kongelig undersøger. Ikke med henblik på at være statsminister. Vi udelukker ikke, at statsministeren kunne komme til at hedde Mette Frederiksen - eller noget andet, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/loekke-opgiver-forhandlingsforloeb-og-peger-paa-troels-lund

GDPR