Barfoed ikke i tvivl: Nybygning mellem København og Ringsted er bedst

Af Lars Barfoed

I den forgangne uge har jeg annonceret en række infrastrukturprojekter, der er af så fundamental betydning for fremtiden, at de vil påvirke de fleste danskeres liv og rejsemønstre frem mod år 2030.

Udmeldingerne er en del af min samlede vision for Danmarks infrastruktur i 2030. En vision hvor vi løser fremtidens trængselsproblemer og samtidig holder miljøet og klimaudfordringerne i fokus. En vision, hvor vi løser udfordringerne for transportsystemet både på kort og lang sigt, og både på jernbanen og på vejene.

Med aftalen om en grøn transportpolitik fra januar 2009 har vi skabt et historisk godt grundlag for at udvikle en bedre jernbane. Vi vil skabe et skinnenet, der er moderne, pålideligt og sikkert, og vi vil etablere en mere attraktiv kollektiv transport, der giver flere rejsetilbud og kortere rejsetider for den enkelte borger. Vi vil etablere en "Timemodel", der skal sørge for, at det bliver muligt at rejse med tog mellem København-Odense, Odense-Århus, Århus-Ålborg med kun en time mellem hver by.

Mere end 2/3 af midlerne i aftalen går til forbedringer af den kollektive trafik. Med aftalen er der nu afsat 15 mia. kr. til genopretning af skinnenettet frem mod 2020, mere end 20 mia.kr. til et nyt moderne signalsystem og reserveret 13 mia.kr. til helt nye baneprojekter. Hertil kommer at vi tidligere har besluttet at investere i alt 60 mia.kr. i en Metrocityring i København og en fast forbindelse over Femern Bælt - to projekter, der hvis især vil give et markant løft til den kollektive trafik.

Samtidig vil vi med en klog omlægning af bilskatterne skabe en grønnere biltrafik. Omlægningen skal på én og samme tid bidrage til at fremme mobiliteten og reducere CO2-udledningen og miljøbelastningen. Det skal gøres billigere at købe en bil, men til gengæld dyrere at bruge den især der hvor trængslen er størst, og vi skal tilskynde borgerne til at vælge mere energiøkonomiske biler. Bilparken skal se helt anderledes ud i 2030, end den gør i dag. Vi skal have grønnere biler baseret på el og andre alternative brændstoffer.

Der er ingen tvivl om, at vi skal styrke jernbanen markant og at vi skal have langt mere trafik over på banen. Men det nytter ikke, at vi holder op med at diskutere vejene. Vi skal fortsat sikre udviklingen af vejnettet. Det er der brug for. For mange mennesker er jernbanen ikke et reelt alternativ. Vi har derfor med aftalen afsat midler til en række nye vejprojekter, herunder en ny motorvej mod Frederikssund, og vi har afsat en pulje på 600 mio.kr. til nye teknologiske løsninger, som kan lette trængslen på de hårdest belastede strækninger på kort sigt.

Vi ser også endnu længere frem. Vi gennemfører to strategiske analyser, der skal komme med bud på, hvordan vi på længere sigt løser udfordringerne i hovedstadsområdet og i det østjyske område. Analyserne vil ligge klar i 2013, men der er en række projekter, hvor det er vigtigt, at vi allerede nu begynder at diskutere perspektiver, fordele og ulemper. Og mine visioner for udviklingslinjerne på længere sigt i Jylland og i hovedstadsområdet skal netop ses i det lys.

Behovet for at løse de fremtidige trafikproblemer i Jylland er åbenlyse for enhver. Det er derfor, at jeg arbejder for, at vi allerede til efteråret vedtager en udvidelse af E45 omkring Vejle Fjord, der kan afhjælpe trængselsproblemerne dér. På det lange sigt tror jeg dog ikke, at det er nok. Derfor mit forslag om at bygge en hel ny midtjysk motorvej.

En ny midtjysk motorvej vil for det første give en bedre trafikspredning, så al trafikken ikke koncentreres i Østjylland. For det andet vil det understøtte erhvervsudviklingen i bl.a. Herning-området. For det tredje vil det give bedre muligheder for eksporttrafik sydpå mod Tyskland. Og for det fjerde er det som regel billigere at bygge ny motorvej frem for at udvide en eksisterende.

Jeg har også fremlagt mine bud på, hvordan vi trafikalt kan styrke hovedstaden i de kommende år, nemlig en ny Ring 5, en havnetunnel øst om København og ikke mindst bedre tværgående kollektiv transport i Ring 3.

Vi kommer ikke udenom, at hovedstadsområdet er en vigtig drivkraft for vækst og beskæftigelse i hele landet. Derfor er der behov for en målrettet indsats, der styrker fremkommeligheden - både for erhvervslivet og for de mange pendlere der dagligt kører ind og ud af hovedstaden. Det vil fortsat være i hovedstadsområdet, vi forventer de største trængselsudfordringer de kommende år, og vi skal skabe bedre muligheder for at komme rundt om København, fordi det vil skabe bedre forhold ind mod byen.

I det perspektiv er der ingen tvivl om, at etablering af Ring 5 samt en østlig ringvej i form af en havnetunnel vil skabe sammenhængende ringvejsforbindelser som understøtter et fleksibelt trafikalt netværk omkring København. Det vil være med til at modvirke flaskehalse i indfaldskorridorerne og aflaste de eksisterende ringveje i hovedstadsområdet.

Der er samtidig masser af pendlere, som bruger Ring 3, fordi de arbejder på den anden side af hovedstaden. Ved at etablere bedre forhold for den kollektive trafik i ring-korridoren vil vi i højere grad kunne få transporten rundt om byen. Det kunne blandt andet ske ved at etablere en letbane eller et højprioriteret bussystem i eget tracé. Jeg tror, at vi her har en reel mulighed for at flytte trafik fra den individuelle til den kollektive transport på et sted, hvor vi har stigende trængselsproblemer.

Også en bedre forbindelse mellem Jylland og Sjælland er noget jeg satte fokus på i sidste uge. Vi har sat gang i udviklingen af en Timemodel - en dansk højhastighedsstrategi for jernbanen, der kan forbinde alle de største danske byer. Det er en stor og vigtig opgave, som det vil tage en årrække at realisere.

I forlængelse heraf annoncerede jeg et yderligere initiativ, som kan være med til at løse flaskehalsproblemerne i landstrafikken, nemlig en fremrykning af investeringerne i en motorvej fra København til Kalundborg - kombineret med moderne miljøvenlige færger, der kan sejle mellem et nyt havneanlæg vest for Kalundborg og Århus.

Som led i de to strategiske analyser af Østjylland og hovedstadsområdet vil vi analysere det langsigtede kapacitetsbehov for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark. I den forbindelse vil ideen om en Kattegatbro naturligvis indgå. Min holdning er, at hvis timemodellen og løsningen med motorvej til Kalundborg og færger til Århus ikke er nok, så vil en forbindelse mellem Bogense og Juelsminde være teknisk og finansielt mere overkommelig end en Kattegatbro. Men nu må vi se, hvad analyserne viser.

At tænke langt frem betyder dog ikke, at jeg har glemt det, der skal træffes beslutning om her og nu. Derfor samler jeg til oktober partierne bag transportaftalen. Her skal vi blandt andet tage stilling til de store jernbaneprojekter København-Ringsted og etablering af dobbeltspor på Nordvestbanen og i Sønderjylland.

Hvad København-Ringsted angår, er min holdning i øvrigt fuldstændig klar: Vi skal have nybygningsløsningen. Det er præcis den løsning, der giver os et helt afgørende grundlag for at udvikle jernbanen i de kommende årtier. Herudover skal vi til efteråret have prioriteret mellem en række vejprojekter, hvor vi har beslutningsgrundlaget klar. Og så skal vi beslutte nye initiativer på en række vigtige områder, hvor vi med aftalen har afsat puljemidler. Det gælder f.eks. initiativer som fremmer bus- og cykeltransporten og nye tiltag, som skal bedre trafiksikkerheden og mindske støjen langs vore veje og baner.

Kort fortalt: Vi har igangsat nye initiativer på transportområdet, som aldrig før, og vi har samtidig blik for de mere langsigtede udfordringer. Det vi gør nu er tænkt sammen med det vi vil gøre senere. Det er transportpolitik, der holder - også frem til 2030.

Af transportminister Lars Barfoed (K)