KØBENHAVN: Det er unfair. Sådan lyder det fra overborgmester Frank Jensen (S) og et flertal bag ham i Københavns borgerrepræsentation.
De har sendt et brev til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, hvor de protesterer imod de ændringer i udligningsordningen, som regeringen vil gennemføre.
Frank Jensen mener, at andre kommuner har tegnet et forkert billede af København som en stenrig overskudskommune, hvor borgerne lever i sus og dus, skriver DR København. Blandt andet pointerer Frank Jensen, at kommunen ligger under landsgennemsnittet, når det kommer til indkomst, og at København har en højere arbejdsløshed end Danmark som helhed.
Men argumenterne preller umiddelbart af på økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).
- I dag får kommuner penge for au-pairs, til gengæld er der ikke noget, der viser, om man skal tage hånd om udsatte børn i nomadefamilier. Det er et tegn på, at noget skal justeres, og det har København også en interesse i, siger Margrethe Vestager til DR København.
Læs brevet fra København her
srl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.