HOVEDSTADEN: Hospitalerne i Region Hovedstaden har foreslået, hvordan ekstra midler skal fordeles for at nedbringe ventetider på akutte operationer. Pengene blev afsat i en pulje i regionsrådets 2026-budget med 10,2 mio. kr. i år og 15,3 mio. kr. i 2027 og 2028.
- Med sundhedsreformen har vi rigtig stort fokus på det nære sundhedsvæsen, som vender ud mod kommuner og praktiserende læger. Men vi må ikke glemme den specialiserede udredning og behandling på hospitaler og sygehuse. Når vi fejler noget akut eller alvorligt, så skal vi kunne regne med, at der er den fornødne kapacitet, lyder det fra en tilfreds regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) i en pressemeddelelse.
Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden har anbefalet over for forretningsudvalget og regionsrådet, at budgetpengene bruges til at gøre to områder mere robuste: Akutte galdeoperationer og brækkede hofter.
Her og nu-penge til ventelister
Desuden har regionsrådet besluttet, at der skal afsættes yderligere 20 mio. kr. fra uforbrugte midler til at nedbringe ventelister. Med andre ord drejer det sig om engangsmidler, der kan bruges til både overarbejde på hospitalerne og til behandling i det private.
Med input fra hospitalerne skal Sundhedsudvalget derfor nu beslutte, hvordan de skal bruge de 20 mio. kr.
- Hospitalerne ved, hvor skoen trykker, og hvor der er pres på ventetider. Selvom ventetiderne til behandling generelt er gået ned, og det er et utrolig flot arbejde, så er der stadig områder, hvor der er behov for en ekstra indsats. I nogle tilfælde skal vi sende ud i det private, så patienterne hurtigst muligt kan komme til, siger formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt (K).
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.










