AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
Mette Touborg har tidligere været borgmester i Lejre Kommune fra 2009-2016.
Region Sjælland

Ny kommunaldirektør i gang: Vil styrke samarbejdet fra dag ét

DK Nyt har talt med den nye kommunaldirektør, Mette Touborg, som med erfaring fra bl.a. Region Sjælland og fokus på samarbejde er klar til at stå i spidsen for Odsherred.

ODSHERRED: 1. april tiltrådte Mette Touborg som ny kommunaldirektør i Odsherred Kommune. Hun tiltræder i en periode, hvor et nyt byråd netop er kommet til, og hvor flere centrale sager er på dagsordenen. Derfor er hendes første prioritet at opbygge et solidt kendskab til organisationen og dens arbejdsgange.

- Jeg vil bruge de første måneder på at lære organisationen at kende. For mig er det vigtigt at få en forståelse og lære tingene at kende, siger Mette Touborg til DK Nyt. 

Med fokus på indsigt og relationer vil hun skabe et fundament for det videre arbejde. Især samarbejdet mellem politikere og borgere ser hun som afgørende for kommunens udvikling.

- Jeg vigtigste for mig er et godt samarbejde mellem politikerne og borgerne.

Samtidig ser hun det som en særlig mulighed at tiltræde netop ved begyndelsen af en ny politisk periode.

- Jeg er utrolig glad og spændt på at starte i det her job med et nyvalgt byråd. Det ser jeg som et kæmpe privilegie at samarbejde med næsten fra starten af deres valgperiode, siger Mette Touborg med et grin.

Med erfaring fra både regionalt og kommunalt niveau føler hun sig godt rustet til opgaven og de krav, der følger med stillingen. Mette Touborg var borgmester i Lejre Kommune fra 2009 til 2016. Efterfølgende fortsatte hun som direktør i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Desuden har hun politisk erfaring som næstformand i SF 2012-2014 og har repræsenteret partiet i Kommunernes Landsforening.

- Jeg har heldigvis erfaring fra det kommunale, så jeg har et godt kendskab til arbejdsopgaverne i det kommunale. Så det jeg tager med videre er min ledererfaring. 

Varmeforsyning fylder fra start

En af de sager, der allerede nu fylder på dagsordenen, er varmeforsyningen i kommunen – et område med stor opmærksomhed blandt både borgere og politikere.

Her ser Mette Touborg en klar opgave i hurtigt at sætte sig ind i sagens kompleksitet og konsekvenser. Samtidig ser hun frem til at komme tættere på de politiske beslutninger og deres betydning i praksis.

- Det er en sag med stor opmærksomhed, og det er fortsat en sag, som kører i kommunen. Jeg skal derfor lære sagen at kende til bunds.

Som ny kommunaldirektør får hun en central rolle i at binde administration og politik sammen, og i at navigere i de sager, der har størst betydning for borgerne i Odsherred.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-kommunaldirektoer-i-gang-vil-styrke-samarbejdet-fra-dag-et

GDPR