SJÆLLAND: Flere børn og unge med psykiske lidelser skal have hurtigere og mere rettidig hjælp i Region Sjællands Børne- og Ungdomspsykiatri.
Derfor har regionsrådet afsat 9,7 mio. kr. i resten af 2026, der bl.a. skal bruges til at ansætte mere personale og udvide en aftale med et privathospital.
- Børn og unge med behov for psykiatrien skal have hjælp i tide. Med denne beslutning styrker vi indsatsen markant og skaber bedre forudsætninger for, at udrednings- og behandlingsretten bliver overholdt, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S) i en pressemeddelelse. Hun fortsætter:
- Det er både nødvendigt og ansvarligt og først og fremmest til gavn for børnene, de unge og deres familier.
Der afsættes 5,7 mio. kr. i 2026 til ansættelser og en udvidet aftale med privathospitalet Hejmdal. Derudover følger 4 mio. kr. i 2026 og 8 mio. kr. i 2027 til øget kapacitet, med forventet finansiering fra psykiatriens 10-årsplan fra 2028.
Lykkes indsatsen, ventes ventelisten til færdigudredning afviklet ved udgangen af 2026 og ventelisten til første samtale ved udgangen af 2027.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.









