dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Hvis partierne gerne ville ordne budgettet på en anden måde end tidligere, så kunne de havde taget fat i mig, siger borgmester Ole Bjørstorp.
Olafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix

Ishøjs borgmester forbigået i aftale om budgetlægning

Grønthøsterbesparelser afløses af forhandlinger mellem alle partier. Hævn, mener borgmesteren.
28. JUN 2021 12.10

ISHØJ: Et bredt flertal udenom borgmester Ole Bjørstorp og hans Ishøjlisten har aftalt, at budgetlægningen for 2022 skal foregå på en ny måde, skriver sn.dk.

I stedet for at hvert udvalg skal finde spareforslag på deres område - den såkaldte grønthøstermetode - skal udvalgene sende alle spareforslag til forhandlinger, hvor to repræsentanter fra hvert parti deltager. Formålet er at se mere helhedsorienteret på budgettet, så man fx kan vælge at opprioritere ældreområdet, fortæller Venstres spidskandidat, Pia Skourup, og Socialdemokratiets spidskandidat, Merete Amdisen.

Ole Bjørstorp er irriteret over aftalen, selvom også Ishøjlisten inviteres til at sende to repræsentanter til forhandlingerne. Han opfatter aftalen som et anslag mod hans nye parti og en hævn fra Socialdemokratiets side, siger han til avisen.

Minus er skrumpet

Ole Bjørstorp stiftede Ishøjlisten, efter at han tabte afstemningen om at blive S-spids til Merete Amdisen. Siden har tre andre byrådsmedlemmer fulgt hans vej fra S til den nye liste. 

Op til et byrådsseminar i maj forventede kommunens administration, at der var risiko for en overskridelse af budgetrammen på 26 mio. kr., og derfor blev alle udvalg bedt om at finde besparelser.

Dengang var økonomiaftalen mellem regering og KL endnu ikke forhandlet på plads. De foreløbige beregninger, efter at den blev indgået, tyder på, at ubalancen i Ishøj kun bliver på 10-11 mio. kr., fremgår det af dagsordenen for byrådsmødet 24. juni. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ishoejs-borgmester-forbigaaet-i-aftale-om-budgetlaegning

GDPR