MIDDELFART: Et af kommunalvalgets største dramaer udspillede sig i Middelfart, hvor socialdemokrat Ulla Sørensen skiftede parti til Venstre på valgnatten, og tippede magten ud af hænderne på Johannes Lundsfryd Jensen (S), som derved mistede borgmesterposten.
I et facebookopslag kritiserer den nu tidligere borgmester igen partihoppet og kalder Ulla Sørensens stemmer for "hælervarer".
"Jeg er stadig vred over kuppet. Både over at man vil tillade sig at snyde vælgerne ved at skifte parti så kort tid efter et valg, og over at oppositionen ville tage imod hælervaren", skriver Johannes Lundsfryd Jensen i opslaget, hvor han beskriver det forgangne år.
I et interview til Fyens Stiftstidende reagerer Ulla Sørensen på kritikken. Hun svarer, at Johannes Lundsfryd Jensen er "ude af balance":
- Jeg er jo videre, så jeg trækker sådan lidt på skulderne af, at han siger "hælervare". Det er helt tydeligt, at det er en slagen mand, som vi har med at gøre. Han er træt og ude af balance - det er der slet ingen tvivl om. Det vil jeg helst ikke hænge ham ud for, men det kan vi jo allesammen se, siger hun til lokalavisen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.















