Her fra starten af det nye år er Venstres gruppeværelse på Christiansborg 203 centimeter og 25 folketingsår fattigere.
Lars Christian Lilleholt, gruppeformand og tidligere minister, er skiftet fra landspolitik til at være Venstres by- og kulturrådmand i Odense. Et skifte, der sker med store følelser for den lange fynbo.
- Jeg har ikke fortrudt. Men dermed ikke sagt, at det ikke er vemodigt, siger han.
Lars Christian Lilleholt blev valgt til Folketinget i 2001 og har som gruppeformand i de seneste år været en af de sidste Venstre-veteraner, der blev hevet med ind i Folketinget af Anders Fogh Rasmussens storsejr.
Da Lilleholt gik ned ad hovedtrappen på Christiansborg for sidste gang, efterlod han kun Søren Gade og partiformand Troels Lund Poulsen som de eneste tilbageværende Venstre-medlemmer fra dengang.
"Vennernes ven"
Karrieren i parlamentet begyndte på de bageste rækker - endda uden et ordførerskab i begyndelsen. Men langsomt fik Lars Christian Lilleholt placeret sig som en af de centrale kræfter i Venstre.
Det er særligt sket ved siden af ungdomsvennen Lars Løkke Rasmussen, som Lilleholt har dannet parløb med siden tiden i ungdomspolitik.
- Det er klart, at min karriere får et skift, da Løkke bliver Venstre-formand i 2009, fordi jeg trækkes med ind i gruppebestyrelsen og i de organer og fora, der definerer Venstres politik og dagligdag.
Lars Christian Lilleholt beskrives som vennernes ven, og da Lars Løkke Rasmussens formandskab var truet i 2015, var Lilleholt afgørende i kampen for at mobilisere opbakning i baglandet til Lars Løkke Rasmussen.
Med Troels Lund Poulsen indrettede de Venstres hjørnekontor på Christiansborg til en form for callcenter, hvor baglandet blev ringet op én efter én for at sikre Løkke. Det lykkedes i den omgang.
Men da Løkkes held løb ud i 2019, og han måtte forlade et hovedbestyrelsesmøde ad bagdøren, tog han hjem til Lilleholts hus på Fyn, hvor der vankede lune frikadeller og gin og tonic til at dulme nederlaget. Derfor betragter Lars Christian Lilleholt det også som et af sin karrieres lavpunkter, da Løkke forlod partiet.
- Det personlige venskab med Løkke er stadig intakt. Men det er klart, at det skuffede mig dybt, at vi kom dertil, at Løkke måtte bryde med Venstre. Det var et hårdt slag, også for mig personligt.
Selv om Lars Christian Lilleholt var Løkkes nærmeste mand i de afgørende stunder, var loyaliteten alligevel større over for partiet. Derfor var der kun én ting at svare Løkke, da han senere forsøgte at hive Lilleholt med over i sit nystiftede parti, Moderaterne: nej tak.
- Jeg har kæmpe respekt for Lars Løkke. Men jeg valgte at blive i Venstre, også selv om Løkke prøvede at lokke mig til at blive moderat. Jeg har aldrig været i tvivl om, at mit hjerte banker for Venstre.
Hvis Lilleholt en dag skulle komme på kant med partiets linje, vil han hellere afvikle sig selv langsomt uden støj, lyder det.
Erkender fejl
Mens Løkkes brud med Venstre var et lavpunkt, var tiden som klima-, energi- og forsyningsminister et stort højdepunkt for Lilleholt.
I sin ministertid fik han i 2018 landet et bredt energiforlig, der udstak retningen for en stor udbygning af havvind. Det er han stolt af.
Ministergerningen var dog også præget af Venstres slogan om "grøn realisme", hvor omstillingen ikke måtte koste danskerne for meget.
Tilgangen karambolerede med store folkelige protester og krav om en mere ambitiøs klimapolitik op til folketingsvalget i 2019. Lilleholt må i dag erkende, at han og Venstre ikke fik sat ordentlig fart på den grønne omstilling.
- Særligt i forhold til omstillingen af energi- og transportsektoren burde vi have kørt i et højere gear, siger han.
Venstre røg ud af regering, og da man tre år senere kunne genindtræde i SVM-regeringen, var det med Lilleholt som en gruppeformand, der skulle få sagerne til at glide internt i partiet.
Arbejdet i kulissen har tilfredsstillet Lars Christian Lilleholt. Men på det seneste har han haft en trang til at forsøge at bryde ud af rollen som hjælperytter for at gå efter sin egen etapesejr, som han har formuleret det. Her blev hjemstavnen på Fyn udnævnt til mållinje.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
