AKTUELT:FV26Finanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Hirtshals Havn oplevede fremgang i 2025

KORT NYT
4. MAR 2026 11.35

Antallet af passagerer på Hirtshals Havn steg i 2025. I alt 2.351.000 passagerer rejste til eller fra havnen i løbet af året, hvilket er mere end 100.000 flere end året før. Stigningen betyder, at der i gennemsnit rejste mere end 6.400 passagerer dagligt via havnen i 2025. Samtidig steg antallet af personbiler fra 742.000 i 2024 til 764.000 i 2025. Når det gælder tung transport, ligger niveauet stabilt. I 2025 passerede 128.000 lastbiler havnen, mens der blev transporteret 1.756.000 tons gods over kajen, oplyser havnen. 

- Vi ser stolte tilbage på endnu et år med flere passagerer her på Hirtshals Havn. Trafikken ind og ud af havnen er vores eksistensgrundlag og samtidig et tegn på, hvordan det går flere af vores kunder. Tallene er derved et udtryk for de ringvirkninger, der gør Hirtshals Havn til et centralt trafikknudepunkt mellem Norden og resten af Europa, siger Per Anholm Nørgaard, der er adm. direktør i Hirtshals Havn.

Havnen arbejder samtidig videre med planerne om at udvide med Nordhavnen. Første etape omfatter blandt andet en forlængelse af den ydre vestlige mole med omkring 350 meter og en ændring af det østlige molehoved. Projektet afventer en miljøgodkendelse, før det kan sendes i udbud. Hvis tidsplanen holder, forventes første etape af udvidelsen at stå færdig i 2029. Udvidelsen skal blandt andet forbedre besejlingsforholdene og give plads til nye erhvervsarealer samt faciliteter til CO2-fangst, anvendelse og lagring (CCUS).

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hirtshals-havn-oplevede-fremgang-i-2025

GDPR