ISHØJ: Den fortløbende uro i og omkring Socialdemokratiet i Ishøj efter at borgmester Ole Bjørstop blev væltet som S-spids og efterfølgende dannede sin egen Ishøjlisten koster nu endnu et socialdemokratisk mandat i byrådet. Annelise Madsen har meldt sig ud og bliver løsgænger, oplyser hun på Facebook. Hun er den fjerde socialdemokrat, der siger farvel til partiet i Ishøj Byråd efter Ole Bjørstorp, Sengül Deniz og Johnna Stark, der alle gik til Ishøjlisten.
I første omgang havde Annelise Madsen ifølge sn.dk afslået at skrive under på en kandidaterklæring til KV21, hvilket førte til, at hun blev fjernet fra opstillingslisten. Hun kaldte erklæringen "et udtryk for mistillid og kontrol", og hendes efterfølgende udmeldelse af partiet begrunder hun med, at det har "chokeret mig, hvor grimt man har behandlet folk internt i partiet, hvis der ikke blev rettet ind".
Det tager hun nu konsekvensen af, men nævner også politiske uenigheder som baggrund for udmeldelsen. Annelise Madsen har været byrådsmedlem siden KV13 og har i øvrigt en meget langvarig lokalpolitisk baggrund som datter af tidligere Ishøj-borgmester Per Madsen.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.