AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Ankestyrelsen: Fryns til Roskildes politikere er ulovlig

Politikerne i Roskilde har i strid med loven modtaget årskort til både kommunalt ejede og selvejende kulturinstitioner.
2. JAN 2026 9.43

ROSKILDE: "Når du tiltræder i byrådet, vil du modtage et partoutkort, som giver dig og en ledsager gratis adgang til..."

Sådan står der indledningsvist i en informationsfolder til byrådsmedlemmerne i Roskilde Kommune, når en ny byrådsperiode starter.

Ifølge Ankestyrelsen modtager politikerne årskort til i alt fire forskellige kulturinstitutioner, hvoraf to er kommunalt ejede. Men det er ulovligt, mener styrelsen med henvisning til kommunestyrelsesloven og begrunder det med, at det kan skabe forvirring om politikernes habilitet.

Ankestyrelsen skriver ikke, hvilke institutioner der er tale om, men det fremgår i afgørelsen, at der bl.a. er tale om institutioner med badefaciliteter og sportskampe. De to selvejende institutioner er museer, fremgår det.

Byrådet har dog allerede besluttet ikke at tage imod årskort til tre af institutionerne. I forhold til årskort til den sidste institution skal byrådet inden for to måneder oplyse Ankestyrelsen, hvad afgørelsen giver anledning til.

lal

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ankestyrelsen-fryns-til-roskildes-politikere-er-ulovlig

GDPR