
Af Mathias Kryspin Sørensen
Økonomiske krisetider går ofte hårdest ud over samfundets svageste. Og sådan er det desværre også under den nuværende økonomiske krise. Derfor er der i Danmark ikke kun behov for en økonomisk genopretning, men i ligeså høj grad behov for en social genopretning. Der er behov for, at vi i højere grad opstiller faste socialpolitiske mål for at sikre, at langt flere borgere med psykiske sygdomme, udsatte børn og familier der lever med misbrug, og tidligere kriminelle får mulighed for at få den fremtid, de ønsker.
Første skridt på vejen til at løse et problem er dog at anerkende, at det eksisterer. Derfor er det nødvendigt, at vi i Danmark får en fattigdomsgrænse. Der skal nedsættes en kommission, der kan kulegrave problemet med fattigdom i Danmark, og komme med et fornuftigt bud på en fattigdomsgrænse. En fattigdomsgrænse skal ikke bare afhænge af indkomst, men også af andre faktorer som f.eks. sundhed og sociale muligheder.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har på baggrund af bl.a. EU og OECD's fattigdomsgrænse analyseret antallet af fattige i Danmark. Deres konklusion er, at der er op imod 234.000 fattige i Danmark. Bare på Fyn lever over 20.000 mennesker i fattigdom.Og antallet har været stærkt stigende i de seneste år.
En bedre social indsats
Overalt på Fyn og i Danmark findes der fattige og sociale skæbner, vi som samfund ikke formår at tage os af. Brønderslevsagen er et tydeligt eksempel på, at der er behov for en bedre social indsats. Derfor skal der iværksættes en social genopretning i Danmark.
En helhedsorienteret plan og ekstra 4 mia. kroner årligt skal bidrage til at udsatte og sårbare grupper får muligheden for en bedre fremtid. 'Fattigdomsydelser' som starthjælpen, 450-timers reglen og kontanthjælpsloftet skal afskaffes. Ydelserne hjælper ikke de berørte tilbage på arbejdsmarkedet, men er til gengæld med til at holde mange familier fastlåst i dårlige sociale vilkår og i fattigdom.
Fattigdom og dårlige sociale vilkår kan ses mange steder. Aktuelt er der op imod 6.000 børn i Danmark, der har et længerevarende ulovligt fravær fra Folkeskolen - og det er 6.000 for mange. En hård barndom kan sætte sig spor resten af livet. Tilknytning af socialrådgivere til de alle danske folkeskoler skal sikre, at flest mulige børn har en god skolegang.
Mange gengangere
I kriminalforsorgen er der ligeledes mange unge, der har brug for en hjælpende hånd. Over en tredjedel af de indsatte i de danske fængsler har tidligere været fængslet inden for de sidste fem år - og især for de 15-25 årige er der mange gengangere. For at bryde denne konstante svingdør mellem samfund og fængsel, skal vi i den danske kriminalforsorg i langt højere grad afprøve alternative strafformer samt bruge samfundstjeneste langt mere aktivt end vi gør i dag. Det skal være et klart mål, at flere af de, især unge, kriminelle ikke kommer tilbage i fængsel, men i stedet får muligheden for at få et job og et liv efter deres kriminelle ugerninger.
Samlet set, så må den økonomiske krise ikke betyde, at vi som samfund glemmer dem der har det allersværest. For hvis det sker, så har vi for alvor mistet en del af det, der er unikt for det danske samfund: Et samfund hvor alle har lige muligheder og hvor vi tager ansvar for dem der har det sværest.
Uden en økonomisk genopretning er det en utopi at tro, at vi effektivt kan hjælpe de udsatte borgere, der har brug for samfundets hjælp. Den sociale genopretning skal, ligesom den økonomiske genopretning, iværksættes med det samme.
Mathias Kryspin Sørensen, socialliberal blogger
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.