Vi skal ikke være bange for at investere i folkeskolen

Af Mathias Kryspin Sørensen

Den danske folkeskole er i en større krise end den danske økonomi.

Danmark er at af verdens mest velstående lande, men hvis vi skal beholde den placering og have råd til velfærd i fremtiden, så er det nødvendigt, at vi i Danmark har et højt uddannelsesniveau. En god uddannelse er en af de bedste investeringer et samfund kan lave for dets borgere, hvilket er blevet underbygget af flere analyser fra bl.a. OECD.

Hele fundamentet for alle danskeres uddannelse er den danske folkeskole. Ikke alle ender med at tage en længere uddannelse efter folkeskolen, hvilket er helt naturligt. Folkeskolen skal dog have et højt fagligt niveau for at tilskynde flest mulige unge til at tage mere uddannelse, og sikre at dem som ikke tager en uddannelse med det samme ud fra de tillærte kundskaber i folkeskolen problemfrit kan modtage uddannelse eller opkvalificering senere i livet.

Dyb krise
En ny undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening konkluderer, at 12.000 unge hvert år bliver nødt til at tage ekstra uddannelse på folkeskoleniveau efter de er gået ud af folkeskolen. Nogle elever mangler derved helt basale færdigheder i f.eks. dansk og matematik når de forlader folkeskolen.

Dette kommer samtidig med, at flere skoler har proklameret, de holder lukkedage eller at en stor del af timerne foregår uden lærer eller med en vikar, der ikke nødvendigvis er uddannet lærer.

Regeringen er samtidig langt fra at nå sit mål om at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Den seneste opgørelse for 2008 viser, at kun 81 procent af en årgang tager en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Alt i alt, så er det hele udtryk for at den danske folkeskole er i dyb krise.

Hvis vi ikke allerede i dag laver konkrete tiltag, der kan højne det faglige niveau i folkeskolen, og sikre at flest muligt få en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, så risikerer vi at forspilde flere tusinde unges motivation og mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Og samtidig gøre det svært for dem at modtage opkvalificering eller uddannelse senere i livet.

Forholdene skal være i orden
Der skal sættes ind på flere områder, som både har et kort og langt sigt. På det lange sigt skal læreruddannelsen skabe fagligt dygtigere lærere gennem længere uddannelsestid, og en uddannelse, der ligger tættere på den universitetsuddannelse, gymnasielærere har.

Dernæst skal der to lærere i de større klasser i vigtige fag som dansk og matematik. Ingen får en god undervisning, hvis forholdene ikke er i orden, og derfor skal der være at maksimum for hvor mange elever der kan være i hver klasse. Ydermere, så skal undervisningslokalerne på de danske folkeskoler moderniseres mht. varme- og luftforhold, stole og borde samt IT.

Det kræver investeringer, og derfor skal der afsættes flere penge til løbende modernisering af de danske folkeskoler. Det er kommunerne der har ansvaret for folkeskolerne, men staten skal sikre de lever op til deres ansvar og øremærke øgede investeringsbevillinger til folkeskolerne.

Kortere pædagogikum
Der skal åbnes op for at akademikere kan tage kortere pædagogikum, og dernæst arbejde på de danske folkeskoler for at kompensere for den nuværende lærermanglen. Det skal dog være et klart mål, at det er uddannede lærere der primært underviser i folkeskolen.

Opgaven med at skabe en dansk folkeskole, der producerer fagligt dygtige og motiverede unge mennesker er en af de allervigtigste opgaver i vores samfund. Hele grundlaget for vores velstand og velfærd bygger på en veluddannet dansk befolkning.

Netop derfor skal vi ikke være bange for at investere i folkeskolen og lave konkrete tiltag der sikrer, at de børn der starter i folkeskolen til sommer får den bedst mulige uddannelsesmæssige start på livet gennem deres 10 år i folkeskolen.

Mathias Kryspin Sørensen, socialliberal blogger