Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Kommuner bør søge mere fra EU - det virker

KRONIK Danmarks nettobidrag til EU på syv mia. kr. om året kan reduceres væsentligt, hvis danske virksomheder og institutioner var bedre til at søge de udisponerede midler

Af Mathias Kryspin Sørensen

Hvert år modtager Danmark midler fra EU, der går til forskellige projekter og virksomheder i hele landet. EU's støttemidler til for eksempel danske iværksættere, virksomheder i provinsen og en bedre miljøindsats, med til skabe vækst i provinsen, nye arbejdspladser og en sundere miljøindsats.

Lindøværftet har netop fået glæde af støttemidler fra EU. De tidligere ansatte ved Lindøværftet har fået 105 millioner kroner fra Globaliseringsfonden til efteruddannelse og opkvalificering. I alt har ledige fra Danfoss, Lindø og LM Glasfiber fået tilført 226 millioner fra EU. Pengene fra EU vil blive brugt til at give de tidligere medarbejderne opkvalificerende kurser i branchespecifikke områder inden for teknologi, bygge og anlæg samt almen og videregående uddannelse, erhvervspraktik og iværksætteri.

Manglende bindeled til iværksættere
Midlerne fra EU betyder, at de fyrede medarbejdere får langt bedre mulighed for at få et nyt job på baggrund af de erhvervsrelevante kurser. Dermed er EU-midlerne med til at understøtte den økonomiske vækst og nedbringe antallet af arbejdsløse på Fyn.

På trods af at vi i Danmark har glæder af mange støttemidler, indbetaler vi også mange penge til EU. For tiden er Danmark for dårlige til at søge om midler i EU. Det betyder, at Danmark er nettobidragsyder til EU med syv milliarder kroner om året. Det tal kunne reduceres væsentligt, hvis danske virksomheder, organisationer og den danske stat var bedre til at søge om penge. For eksempel er der mange ledige midler i EU's mikrofinansieringsordning, som er målrettet iværksættere. For at få del i pengene, kræves det, at en institution i hvert enkelt medlemsland agerer bindeled mellem landets iværksættere og EU-milliarderne.

Den opgave er der endnu ingen i Danmark, der har været villige til at påtage sig. Det skal der laves om på. I Holland har de været gode til at søge penge fra EU til hollandske iværksættere. Det har indtil videre resulteret i over 70 millioner kroner i EU-støtte. Større og mere videnstunge danske virksomheder har været bedre til at søge penge fra EU, og det har indtil videre betydet lån fra den Europæiske Investeringsbank på næsten 500 mio. kroner. Dog er Danmarks andel af støttemidlerne også her lavere, end hvad andre EU-lande modtager.

Mere aktivitet, tak
Samlet set er der brug for, at den danske stat aktivt søger penge fra EU. Dernæst skal staten være bedre til at oplyse danske virksomheder, organisationer og kommuner om de fordelagtige muligheder for at søge penge fra EU. For at opnå dette skal der oprettes et Europaministerium, der kan forankre Danmarks forhold til EU. Hertil vil et Europaministerium kunne agere bindeled mellem søgningen af EU-midler og danske virksomheder og organisationer.

Det vil blandt andet kunne betyde, at danske iværksættere vil kunne få støtte fra EU's mikrofinansieringsordning. For at forankre indsatsen lokalt, skal der ansættes specialuddannede medarbejdere i de danske kommuner, der kan rådgive kommunen og virksomheder om, hvordan man søger penge fra EU. Indsatsen med at søge EU-midler skal koordineres med det nye Europa-ministerium og de danske regioner.

På den måde vil Danmark, danske virksomheder og danske organisationer mere effektivt kunne få adgang til nogle af de mange udisponerede EU-støttemidler, der bare mangler at blive søgt om. Eksemplet med Lindøværftet viser, at det kan lade sig gøre at få flere EU-støttemidler, der i sidste ende er til glæde for dansk økonomi, dansk miljø og det danske samfund.


Socialliberal blogger, Mathias Kryspin Sørensen