
Af blogger Mathias Kryspin Sørensen
Alle borgere i Danmark bidrager til velfærdsgoderne over deres skatteindbetalinger. Nogle betaler mere i skat, mens andre betaler lidt mindre, og nogle har et større behov for velfærdsgoderne, mens andre har et langt mindre behov for f.eks. læge- og hospitalsbehandling.
Princippet om, at der skal være gratis adgang for alle borgere til velfærdsgoderne uanset deres økonomiske formåen eller sociale baggrund, skal vi holde fast i. Dette princip er nemlig det, der er med til at sikre sammenhængskraften og tilslutningen til den danske samfundsmodel - en samfundsmodel der har skabt os en høj velstand og et velfungerende samfund med mest mulig frihed til den enkelte borger.
Pas på skævvridning
Det er nødvendigt, at alle borgere bidrager til fællesskabet. Forholdet mellem borgerne og samfundet skal være defineret ved, at vi alle yder efter evne og nyder efter behov. Styrken i den danske samfundsmodel er, at vi alle bidrager til det fælles bedste, mod at vi også får del i det fælles bedste - og på den måde har et tilhørsforhold til fællesskabet og hinanden.
Derfor er ideen om at målrette offentlige ydelser, eller at pålægge brugerbetaling på offentlige ydelser en rigtig dårlig ide. En beskeden brugerbetaling på det at gå til lægen, vil være fornuftigt, men generel brugerbetaling på en lang række offentlige ydelser vil skævvride det forhold borgerne har til velfærden - og dermed fællesskabet.
Selv de, der betaler allermest i skat, skal have gratis adgang til hospitalerne uden at blive opkrævet en større betaling. Det progressive skattesystem betyder, at de, som tjener mest, også betaler en større andel af deres indkomst i skat - og derfor er det kun rimeligt, at de også har samme adgang til ydelserne som alle andre. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke friholder nogle fra fællesskabet på baggrund af deres økonomiske formåen eller sociale baggrund.
Den danske models styrke
Derfor skal vi ikke gennem en høj brugerbetaling udelukke nogle fra velfærdsgoder såsom uddannelse og sundhed. Styrken i den danske samfundsmodel er, at alle har de samme muligheder, men at vi ikke kræver, at alle borgere opnår de samme resultater. I stedet danner vi grundlaget for, at alle kan opnå de bedst mulige resultater til deres eget og samfundets bedste uanset deres økonomiske eller sociale baggrund.
Den politiske debat i Danmark er meget centreret om hvad specifikke ydelser koster samfundet, men det er vigtigt at denne debat ikke kommer til at omhandle specifikke samfundsgrupper. Det er helt fornuftigt og naturligt, at vi løbende i Danmark diskuterer, hvordan vi bruger pengene bedst muligt og løbende omprioriterer midlerne.
Dog skal vi holde fast i, at pengene tilhører fællesskabet og relaterer sig til offentlige ydelser - og ikke specifikke samfundsgrupper. Styrken i den danske samfundsmodel er, at vi alle bidrager og derigennem får de samme muligheder - og det skal vi holde fast i.
Socialliberal blogger Mathias Kryspin Sørensen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.