
Af Paul Hegedahl
Jørgen Lisberg:
‘Nødvendig og så enkel og sikker som muligt fornyelse af ledelses- og konsulentfornuft'
www.nestjek.dk/
'Den grundlæggende forudsætning for at udvikle den slags ledelse og samarbejde, der er mest nødvendig og så enkel og sikker som muligt, er modet og viljen til hver for sig og sammen - kontinuerligt, selvkritisk og uden at blive handlingslammet - at overveje, hvilke mål, metoder og forudsætninger for at nå målene og bruge metoderne på situationstilpassede måder, der er nødvendige og så enkle og sikre som muligt.'
- Jørgen Lisberg, ledelseskonsulent
Baseret på 40 års erfaringer som konsulent og ejer/leder af en stor konsulentvirksomhed samt bestyrelsesmedlem i en række virksomheder stiller en af Danmarks mest erfarne og respekterede ledelseskonsulenter, Jørgen Lisberg, Jørgen Lisberg Gruppen, Ramløse sin store viden og erfaring til rådighed på nettet.
Alle må gratis anvende al denne viden virksomhedsinternt og i studiesammenhænge, f.eks. undervisningen på fx handelsskoler Undtaget er managementkonsulenter og udbydere af åbne ledelsesrelevante kurser kan blive certificerede til at anvende dem efter en kvalifikations- og licensbaseret NES?tjek© certificering. Heraf følger, at denne vidensbank ikke må anvendes i nogen sammenhæng, hvor der er ikke-certificerede konsulenter involveret. Når man betragter det store materiale, baseret på de mange års erfaring, forekommer det som et rimeligt krav.
Nødvendig, Enkel og Sikker
Som nævnt er materialet erfaringsbaseret. Jørgen Lisbergs erfaring peger på, at den mest ledelsesfornuftige kompetence er evnen til at udvikle den form for ledelse og samarbejde, der er mest Nødvendig og så Enkel og Sikker som mulig - deraf navnet NES?tjek©.
Erfaringen har samtidig vist Jørgen Lisberg, at til trods for, at det er disse egenskaber, der klart er de vigtigste, er det ikke en selvfølge i praksis, at ledelse og ledelsesværktøjer bliver udviklet og målt efter disse dimensioner. Derfor beslutningen om at lægge denne viden åbent frem, fordi det er denne mangel, der forårsager de fleste ledelsesproblemer, som så bliver forsøgt forklaret på måder, der reelt ikke fører til holdbare løsninger.
Indholdet
Her er tale om et usædvanligt stort erfarings- og videnmateriale - både i omfang og form: 817 sider bestående af 75 værktøjer på i alt 400 sider og 200 sider værktøjsrelevante eksempler fra praksis, erfaringer og meninger fordelt på - og delvis gentaget i - 20 emnerelevante værktøjssæt.
1. NES?tjek© fornyelse af ledelsesfornuft • 173 sider
2. Det selvudviklende team • 128 sider
3. Ledergruppens, bestyrelsens og dit eget NES?tjek© • 18 sider
4. Forudsætninger for ledelsesudvikling uden trælse omveje • 22 sider
5. Nødvendige? spørgsmål inden beslutning om ledelsesudvikling • 34 sider
6. 25 typiske ledergruppeproblemer • 42 sider
7. Det der er nødvendigt i NøgleNormer© udvikling • 46 sider
8. NøgleNormer© eksempler fra praksis og nogle værktøjer • 46 sider
9. Status ? på gruppens ledelse og samarbejde • 35 sider
10. Farlige forventninger til en ny leder • 42 sider
11. Mest om vurdering af ledelseskvalitet • 18 sider
12. Mest om bestyrelsens samarbejde med direktionen • 44 sider
13. Mest om lederroller og spilleregler • 22 sider
14. Mest om ledergruppeudvikling - generelt • 36 sider
15. Mest om strategisk ledelse • 28 sider
16. Mest om kreativ og lærende ledelse • 28 sider
17. Mest om en slags fællesnævnere • 26 sider
18. 42 små forsøg på at forstå, hvad ledelse er • 17 sider
19. Jeres erfaringer om ledelsesudvikling • 12 sider
• Ledergruppens og konsulentens samarbejde.
Første side i hvert sæt er en slags "Brugsanvisning". Næste side er en 2-4 linjers beskrivelse af hvert af sættets værktøjer. Som gør det lettere hurtigt at vurdere, om værktøjet er relevant. I hvert sæt er der også værktøjet 'Ledergruppens og konsulentens samarbejde', så begge parter hver for sig og sammen kan også kan bruge samarbejdet til udvikling af både ledelses- og konsulentfornuft. I næsten alle værktøjer er der aktive skrivefelter. Man kan derfor bruge dem både computerbaseret og som print Hvad der sandsynligvis er ret praktisk
Nyttigt, enkelt og sikkert
I denne anmeldelsessammenhæng kan man erstatte N for nødvendig med N for nyttig. Man kan naturligvis betragte www.NEStjek©.dk som endnu et bidrag til de uoverskueligt mange værktøjer
og metoder, som tilbydes som den ultimative løsning på alle ledelsesproblemer og dermed er med til at gøre det vanskeligt for de fleste ledere og medarbejdere at beslutte hvilke der er nødvendige og så enkle og sikre som muligt. Men netop fordi, det er baseret på mange års praktisk erfaring og forekommer bevidst udogmatisk, vil jeg mene, at det er særdeles nyttigt i praksis.
Man kan jo stille de relevante spørgsmål til dets anvendelighed:
Er værktøjerne de mest nødvendige?
Svaret er ja. Fordi selve NES?tjek© værktøjerne forebygger valg af ledelsesmål og -metoder der hverken er de mest nødvendige eller så enkle og sikre som muligt - og fordi de kan bruges til valg og realisering af mål og metoder, der er det. Og fordi disse tre krav er så indlysende ledelsesfornuftige.
Er værktøjerne så enkle som muligt?
Generelt set ja. Fordi forfatterens forenkling af begreber, opgaver og problemer synes at være i fornuftig balance mellem f.eks. ledelseskompleksitet, og det i praksis absolut nødvendige. Og fordi alle værktøjer er så fleksible, at det for brugerne vil være både nemt og inspirerende at situationstilpasse dem, og måden de bruges på.
Er værktøjerne så sikre som muligt?
Kan i sagens natur kun blive måske og sandsynligvis. Der vil aldrig kunne udstedes nogen form for garanti for anvendelsen af noget ledelsesværktøj. De her foreslåede giver generelt set reelt opnåelige muligheder for at sætte og nå krævende mål. Hvor sikkert disse muligheder udnyttes, afhænger naturligvis af, hvem der bruger hvilke værktøjer, hvor konsekvent, i hvilken situation, og hvordan de øvrige interessenter arbejder med. Men, man er godt klædt på.
Er værktøjerne de mest nyttige?
Igen vil svaret afhænge af brugere - hvor godt de har forstået værktøjerne, af situationen og af, hvilke mål, det er, der skal opnås. De vil imidlertid altid være et godt sted at starte overvejelserne om, hvilke midler der skal til. Dels vil de meget hyppigt kunne anvendes som sig selv alene og i kombinationer, dels vil de kunne inspirere til at søge efter andre former for relevante fremgangsmåder.
Nogle af de mest nyttige værktøjer
I sin beskrivelse af NES?tjek© kommer Jørgen Lisberg hyppigt ind på, at kernen i både ledelses- og konsulentfornuft er at man ikke forfalder til for skråsikker viden om og efterfølgende anvendelse af bestemte fremgangsmåder. Det lyder, baseret på egne praktiske erfaringer, som en klog betragtning.
Set i det lys, skal alligevel fremhæves et par af de anbefalede værktøjer:
Ledergruppens, bestyrelsens og dit eget NES?tjek©
Det er nyttigt, fordi det gennem en åben dialog vil give en klar opfattelse af, om egne og fælles overvejelser om nødvendighed, enkelhed og sikkerhed er relevante og om "Fornyelse af ledelsesfornuft" er det. Ud over at være umiddelbart nyttigt, vil det samtidig kunne inspirere til udvikling af en kontinuerlig, konstruktiv og kritisk, fornyende ledelsesproces og målsætning. En forudsætning er, at dialogen - som det vil altid vil være tilfældet - er åben og tillidsfuld gennem hele organisationen.
Forudsætninger for udvikling uden omveje
Her er 20 erfaringsbaserede eksempler på ofte glemte eller undervurderede forudsætninger og eksempler på ledergruppers meninger om dem. Men værktøjet er, som mange af de andre, først så enkelt og sikkert som muligt, når brugerne har suppleret eksemplerne med eventuelle helt situations¬bestemte forudsætninger, der måtte mangle, og bruger det på den situationsbe¬stemt mest enkle og sikre måde.
Jeres erfaringer om ledelsesudvikling
Nyttigt fordi det på en enkel måde gør det muligt at samle alle relevante parters erfaringer. Og fordi den individuelle og fælles besvarelse af de 2 x 25 spørgsmål om henholdsvis positive og negative erfaringer sandsynligvis både minimerer risikoen for at gentage fejl og bidrager til sikring af alle relevante forudsætninger for at sætte og nå velbegrundede mål.
At vide - - -
I sin præsentation af denne værktøjskasse, Jørgen Lisberg nu stiller til rådighed, fremhæver han, at
'Den der ikke for skråsikkert ved, hvilken slags ledelse der er mest nødvendig og så enkel og sikker som mulig, ved det vigtigste og mere end de fleste.' (Og jeg synes, jeg kan se udsagnet ledsaget af et skævt smil). Det lyder fornuftigt og rigtigt. Så er spørgsmålet jo blot, hvordan man opnår denne viden. Det kan naturligvis ske på mange måder - en af de vigtigste er egne erfaringer og refleksioner, men som bekendt, er erfaren mand værd at gæste. Uanset der er flere misantropiske udlægninger af værdien af erfaringer, som f.eks. Oscar Wilde, der sagde, at 'erfaring er det navn, alle giver deres fejltagelser', må man nu nok være enig med Vergil, der sagde: 'Lær af den der har erfaring' og vores egen Piet Hein: *At vide hvor man får besked, er mere værd end det man ved'. Her er så en erfaren mand, man kan gå til og få både afprøvet egne tanker og få inspiration. Det være hermed anbefalet at prøve.
Som nævnt, er det gratis, hvis man bruger værktøjerne internt uden brug af konsulent - og i undervisning. Men, det kan også være et nyttigt udgangspunkt for drøftelser - og efterfølgende samarbejde med konsulenter.
Kontrol
For øjeblikket diskuteres - på mange niveauer og med stor intensitet - den omsiggribende kontrol af alt og alle i den offentlige sektor. Det er en nærliggende tanke, at brugen af - efter forudgående dialog - værktøjerne i NES?tjek© kan være med til etablere processer, der skaber indsigt og tillid, som kan medføre mindre kontrol - og dermed flere ressourcer brugt på de virkelige opgaver. Måske kan NES?tjek©-dialogen og dens situationstilpassede værktøj være nyttig som en af forudsætningerne for velbegrundede beslutninger om, hvad der er nødvendigt for at mindre kontrol og mere tillid sikrer nødvendige resultater - og gør det så enkelt og sikkert som muligt. Senest har f.eks. Mathias Kryspin Sørensen i kronikken 'Kontrol må også være noget, man vælger fra' http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=51102 været inde på nødvendigheden af mindre kontrol.
Åben fremlæggelse
En ting er en anmelders mening - og referatet af forfatterens egne meninger - det unikke i denne forbindelse er, at det står alle frit for at gå ind på www.nestjek.dk og selv og sammen med andre vurdere, hvad man synes om de mange værktøjer og processer, der her bliver beskrevet afprøve dem - og indhente yderligere oplysninger.
Det er viden om ledelse, der er lige nyttig på såvel bestyrelsesniveau i dialogen med direktionen, på alle niveauer i organisationen/institutionen, i dialogen mellem kunde og konsulent som for studerende, der her kan få et billede af virkeligheden.
Om Jørgen Lisberg
Jørgen Lisberg er grundlægger - og ejer af Jørgen Lisberg Gruppen, Ramløse. I 1959 grundlagde Jørgen Lisberg konsulentvirksomheden Lisberg Management som i løbet af 25 år voksede til at blive en af de største konsulentvirksomheder i Danmark med afdelinger i København, Kolding, Århus og Ålborg. Han forlod virksomheden i 1984 samtidig med dens 15 års jubilæum og brugte de næste fem år på, sammen med sin hustru Heide Lisberg, at sejle i Middelhavet, Atlanten og Caribien - og på andre måder i andre dele af verden.
I 1989 etablerede Jørgen Lisberg sig igen som selvstændig konsulent og sparringspartner for ledere i samarbejde med Lisberg Management og andre konsulenter, og som udvikler af ledelsesværktøjer. Han har udført konsulentopgaver for en lang række forskellige, større virksomheder og institutioner i den private og den offentlige sektor samt for en række interesseorganisationer. Desuden har Jørgen Lisberg arbejdet meget med lederudvælgelse. Desuden har han været - og er - bestyrelsesmedlem i en række virksomheder. Jørgen Lisberg har til to af Børsens ledelseshåndbøger skrevet om 'Bestyrelsen som ledelsesudvikler; vision eller illusion?' og 'Excellence og NøgleNormer© dialogen'.
Jeg har fulgt Jørgen Lisberg gennem alle årene i forskellige sammenhænge
Jørgen Lisberg er en af de mindst skråsikre, mest erfarne, mest praksisorienterede og realistiske metode-
og værktøjsudviklende ledelseskonsulenter. Hans erfaringer, meninger og sprog bærer præg af, at han er praktiker og har en konstruktiv skeptisk afstand til det der er mere teoretisk end operationelt nødvendigt og så enkelt - og derfor nyttigt - som muligt.
En ny trend
Anvendelsen af nettets muligheder antager hele tiden nye, interessante former. Denne form for deling af mange års viden og erfaring er virkelig spændende. Der findes en parallel, når det gælder fremlæggelse af - også mange års viden og erfaring - inden for marketing på http://www.berg-marketing.dk/ hvor Ebbe Berg giver adgang til substantiel viden om marketing og kommunikation.
Her kan kun opfordres til at gøre brug af disse to tilbud - og indgå i en tæt kontakt med værterne til gensidig gavn og til fremtidig gavn for endnu flere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.