
Det viser en undersøgelse af den omdiskuterede madordning, som Børne- og Kulturchefforeningen har foranlediget.
Resultaterne, der bygger på svar fra 86 kommuner, kan læses i vedhæftede dokumenter. Blandt hovedresultaterne kan nævnes:
Tilslutning i kommunale vuggestuer:
• ca. 55 pct. af kommunerne har en tilslutning på 100 pct. eller meget tæt på. Af dem har ca. halvdelen finansieret frokostmåltidet inden for de almindelige takster (25 pct. almindelig forælderbetaling)
• ca. 30 pct. har ingen eller næsten ingen tilslutning
• ca. 15 pct. har ikke angivet tilslutning.
Tilslutning i kommunale børnehaver:
• Ca. 60 pct. ingen eller næsten ingen tilslutning.
• Ca. 20 pct. har en tilslutning på 100 pct. eller tæt på. Af dem har ca. ¼ finansieret frokostmåltidet inden for de almindelige takster (25 pct. almindelig forælderbetaling).
• ca. 10 pct. har ca. 1/3 tilslutning.
• Ca. 10 pct. har ikke angivet tilslutning.
Bag denne forskel ligger, at mange vuggestuer i forvejen havde forskellige madordninger, hvorfor det har været naturligt at tilslutte sig.
Finansiering:
• Forælderbetalingen udgør i gennemsnit 500 kroner om måneden
• Kun i 10 pct. af kommunerne ydes kommunalt tilskud som supplement til forælderbetalingen af frokostordningerne
Produktion:
• I 66 pct. af institutionerne laves maden i den enkelte institution
• I 13 pct. af institutionerne laves maden i storkøkkener
• I 26 pct. af institutionerne leveres maden af ekstern leverandør
Undersøgelsen viser en meget broget tilslutning, hvor langt fra alle institutioner fremover vil servere frokost for børnene.
- Intentionerne med loven var blandt andet at sikre alle børn et sundt frokostmåltid om dagen. Denne intention er således ikke indfriet, siger formand for BKF Klaus Majgaard. - At sikre alle børn en sund frokost og en god måltidskultur burde være en populær sag. Men det kaotiske forløb omkring ordningernes tilblivelse har mange steder vendt stemningen negativt.
Samtidig understreger Klaus Majgaard, at ordningen i sin nuværende form er særdeles uhensigtsmæssig for kommunerne, da daginstitutionerne hvert andet år skal tage stilling til ordningen. Samtidig opereres der i mange kommuner med forskellige priser på dagtilbudene, alt afhængig af om der er madordning eller ej.
- Forældrenes valgfrihed er reelt begrænset, siger Klaus Majgaard.
- Når de står i pladsanvisningen og beder om en plads til deres barn, har de sjældent mulighed for at vælge mellem institutioner med og uden madordning. De må ofte tage den plads, der er til rådighed - og betale den takst, der hører med. Hvert andet år kan de så være med til at ændre beslutningen, om der skal være en madordning. Det giver en meget begrænset valgfrihed, men en besværlig administration.
Den positive side af sagen er dog, at der i mange institutioner er indført ordninger, som forældrene er meget tilfreds med, siger Klaus Majgaard.
Foto: http://www.flickr.com/photos/ted_major/with/4565093749/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.