BORNHOLM: På Bornholm har socialforvaltningen store problemer med personaleudskiftning og en stram økonomi, skriver TV 2 Bornholm. Derudover er der en udpræget forråelse blandt nogle af medarbejdergrupperne i forvaltningen. Det er ikke en nyhed, hvis du spørger Morten Riis (EL), forperson for børne- og skoleudvalget i kommunen. Enig i det er René Danielsson (DF):
- Den økonomiske del er altid politikernes overordnede ansvar. Men der ligger noget ledelsesmæssigt i den forråelse, som kommer til udtryk, og som ikke er blevet behandlet. Jeg har set det med egne øjne, jeg har medarbejdere, som retter henvendelse til mig på baggrund af TV2 Bornholms afdækning og har bekræftet mig i, at der er for meget forråelse nogle få steder i vores socialforvaltning, der gør, at det billede, TV2 Bornholm har vist, desværre har været større end først antaget, siger han.
Den sidste dag i oktober præsenterede kommunen en række initiativer, der skal imødekomme kritikken af arbejdsmiljøet i socialforvaltningen. Den 3. november var der møde i social- og sundhedsudvalget, hvor man ifølge René Danielsson også skulle drøfte sagen.
JN
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.



















