HELSINGØR: Det er en generel problematik i alle danske lystbådehavne, at nogle både tager plads op, selv om de er så misligholdte, at de reelt ikke kan sejle.
Det gælder også i Helsingør, og derfor har kommunens by-, plan- og trafikudvalg nu indstillet nye reglementer for de tre kommunale havne til godkendelse. Det fremgår af et mødereferat.
De nye reglementer indeholder nye krav til fartøjerne, som gør det nemmere for havnen at opsige kontrakten med bådejere, der hverken tilser deres både eller holder dem sødygtige.
På den måde bliver der flere pladser til aktive bådeejere, som står på venteliste til en bådplads.
Samtidig indføres der klare bestemmelser om, hvornår man kan opsige bådejere, fordi de ikke overholder havnens regler. Og så indføres der mulighed for at danne bådelaug, hvor fire personer i fællesskab ejer en båd.
"Når flere deles om en båd, får flere adgang til at dyrke sejlsport. Måske kan det være med til at forkorte ventelisten," hedder det i referatet.
De nye reglementer har været flere år undervejs, fordi de også skulle godkendes i Trafikstyrelsen. De skal endeligt vedtages i byrådet.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












