Hele 64 ud af 72 institutioner i Vejle siger ja til madordning

VEJLE: - Ud fra de meldinger, vi hører, skiller vi os åbenbart meget ud i forhold til andre kommuner, siger Dan Skjerning (S), formand for Børne- og familieudvalget. Men vi er ikke overraskede over resultatet.

- Jeg tror, at hovedforklaringen er, at vi i Vejle har institutioner - bestyrelser og ledere - der griber og møder udfordringer, og som har modet til at prøve nyt og udvikle sig. Det viste sig, da vi som de første i landet lavede en velfungerende modulordning, hvor nu 40 pct. af forældrene er på moduler. Og det viste sig igen, da frokostordninger kom på dagsordenen.

Frokostordning længe inden det blev et krav
Allerede før frokostordninger blev et nationalt tema, havde 13 af kommunens institutioner forældrebetalte ordninger, og alle institutioner skulle formulere en kost- og måltidspolitik på baggrund af et fælles inspirationshæfte. Mad som en del af institutionernes kerneydelse har dermed været på dagsordnen i mange år i Vejle Kommune, der også har en kostkonsulent på børneområdet.

- Derfor var den oprindelige folketingsbeslutning for os en naturlig udvikling af dagtilbuds kerneopgave. Mad i daginstitutioner er ikke kun at spise sig mæt. At lave mad, anrette den og nyde den sammen er en del af den pædagogiske praksis - af børnenes udvikling, læring og dannelse, siger dagtilbudschef Inga Lillesø.

- Derfor var det også helt naturligt, at vi var blandt de første kommuner i landet til at starte den generelle madordning i september 2009. Vores model er fleksibel. Institutionerne kan selv vælge model - og de har også været nødt til at vælge model ud fra de fysiske rammer og muligheder, de har haft. Så vi har institutioner med fuldt udstyret køkken til madproduktion, og andre der f.eks. ikke kan behandle fersk kød. De må så købe frikadellerne færdige, men børnene kan stadig deltage, når der skal skæres agurker og rettes an, siger Inga Lillesø. 

Madordning kommet for at blive
- Hos os er mad en helt selvfølgelig del af vores dagligdag, som vi ikke vil være foruden, siger leder Anette Iversen, Børnehuset Gaia.

- Det er en væsentlig del af den pædagogiske praksis at tale med børnene om, hvilken mad vi spiser, og hvordan den bliver fremstillet. Hermed giver vi også børnene sunde madvaner med på vejen. Vi oplever stor interesse fra børn og forældre, som møder duftene i huset hver dag, for maden og køkkenet er en integreret del af Børnehuset Gaia. Vi ser madordningen som noget, vi har tilvalgt, og mad er en pædagogisk aktivitet på linje med alle andre aktiviteter i huset. Vi får kun positive tilkendegivelser fra vores forældre, som aktivt bruger madplanen som en del af deres hverdag, understreger Anette Iversen.

Vil gerne slippe for afstemninger
Bestyrelsen i Børnehuset Gaia er ligefrem gået så vidt, at den har spurgt til muligheden for via kommunernes udfordringsret at slippe for afstemningen hvert andet år.

- Når mad nu så åbenlyst er og altid vil være en del af vores pædagogiske praksis og tilbud, hvorfor så ikke slippe for det administrative besvær og også den lille usikkerhed, der pr. definition ligger for vores køkkenassistent i at skulle være til afstemning hvert andet år, siger Birthe Navntoft, formand for bestyrelsen.

Frokostordning det eneste rigtige
- Jeg er personligt slet ikke i tvivl om, at mad i daginstitutioner er det eneste rigtige. Jeg er derfor meget glad for, at et så overvældende flertal af forældrene har valgt det til her i Vejle, siger Dan Skjerning.

- Og jeg synes, det er ærgerligt på børnenes vegne, at man fik kolde fødder i København. Det er lidt ligesom med Storebæltsbroen - der var lidt tummel, før den var der, men i dag stiller ingen spørgsmålstegn ved det rigtige i den. Det gør de heller ikke i Sverige, hvor mad i institutioner - og skoler - gennem mange år har været en helt selvfølgelig del af kerneydelsen, slutter Dan Skjerning.

ka