Partierne i Århus Byråd underskrev onsdag eftermiddag en ny politisk aftale, som sikrer en fleksibel og ubureaukratisk overgang mellem den nuværende obligatoriske kostordning og den forventede nye ordning.
Aftalen skaber sikkerhed for forældre og dagtilbud om vilkårene frem til den nye ordnings indførelse 1. august 2011, idet aftalen gør det muligt at fravælge en kommunal kostordning allerede fra 1. august 2010.
- Regeringens forlig om en ny kostordning har skabt en usikker situation for vores institutioner. Med den nye aftale i Århus Byråd fjerner vi regeringens forplumring af sagen, og giver forældre og dagtilbud et klart valg og en fleksibel overgang den nye kostordning, siger rådmand for Børn og Unge, Jacob Bundsgaard Johansen (S).
- Jeg har lyttet til forældrenes bekymring omkring økonomien og glæder mig derfor over, at vi har kunnet fjerne den økonomiske usikkerhed omkring kostordningen i år, siger rådmanden.
Forældrebestyrelser og ledere skal inden 16. februar beslutte sig for, om de vil med i et nyt udbud af den obligatoriske frokostordning. De kan med aftalen altså allerede nu melde ud, hvis de ikke ønsker at fortsætte efter 1. august i år.
Alt afhængigt af den nye lovs bestemmelser bliver det op til forældrebestyrelserne eller et flertal balndt institutionens forældre at afgøre, om man vil fravælge den nuværende madordning.
Og de dagtilbud/afdelinger, der ikke længere deltager i ordningen, får i sagens natur ikke længere budget til kosten. Hvid et dagtilbud/en afdeling træder ud af den nuværende ordning, bliver Århus Kommunes bloktilskud samtidig reduceret, men institutioner, der træder ud af ordningen, vil ikke af den årsag få reduceret deres budgetter i 2010, har politikerne besluttet.
Bag aftalen står Socialdemokratiet, SF, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten De Rød-Grønne.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.