dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Viceborgmester politianmelder egen kommune

Viceborgmester Jens Kloppenborg (V) mener, at forvaltningen i Rudersdal ulovligt har scannet kommunalbestyrelsesmedlems mails – i forbindelse med en læk til pressen. Kommunen afviser.

RUDERSDAL: Viceborgmester i Rudersdal Kommune Jens Kloppenborg (V) har politianmeldt sin kommune for ulovligt at have gennemgået partikollega Malene Barkhus' mail og videregivet korrespondance til politiet, skriver Sjællandske Medier, der er i besiddelse af anmeldelsen.

I anmeldelsen navngives flere ansatte, bl.a. en jurist, en it-konsulent og kommunaldirektør Birgitte Lundgren. Udover politianmeldelsen anmoder Jens Kloppenborg om et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde, der skal tage stilling til en suspension af de pågældende personer, indtil politiets efterforskning er slut.

Facebook skriver Jens Kloppenborg, at sagen handler om, at ansatte i forvaltningen har fået beordret en ulovlig scanning af et kommunalbestyrelsesmedlems mails, fordi den pågældende havde en korrespondance med en journalist. Han skriver videre, at ansvarlige i forvaltningen, "bevidst har brudt brevhemmeligheden ved uden tilladelse at have brudt ind i mindst et af kommunalbestyrelsesmedlemmernes mailboks og foretaget en scanning."

"Der er sket i direkte strid med gældende dansk lovgivning", skriver han her bl.a. og videre, "at forvaltningen var fuldt ud vidende om, at der ikke var hjemmel til at foretage denne scanning, det fremgår også af en skriftlig korrespondance fra forvaltningens øverste lag."

- Jeg har i lighed med resten af kommunalbestyrelsen fået oplyst, at der alene er sket udlevering af mails, fordi politiet bad om det – og politiets anmodning var på baggrund af en dommerkendelse. Det er lidt spøjst, at politiet nu skal undersøge, om det var lovligt, siger borgmester Ann Sofie Orth (K) til Sjællandske Medier. Hun ser ingen grund til at indkalde til et ekstra økonomiudvalgsmøde, da udvalget skal mødes i næste uge.

Kommunen afviser

Sagens oprindelse er ifølge TV2 Kosmopol læk af en rapport, udarbejdet efter en sag om en skolevikar, der sidste år var sigtet for voldtægt af en elev på Søholmskolen.

Som tidligere omtalt blev sigtelsen efterfølgende droppet, og to skoleledere, der var blevet afskediget for ikke at gribe ind, blev efterfølgende i Voldgiftsretten tilkendt erstatning, fordi afskedigelserne var uberettigede.

I en skriftlig kommentar til kanalen skriver Rudersdal Kommune:

"Rudersdal Kommune skal understrege, at forvaltningen ikke har læst kommunalbestyrelsesmedlemmers mails, da der ikke er hjemmel hertil. I forbindelse med undersøgelse af et ulovligt læk i sagen om en mulig krænkelse på en af kommunens skoler, overdrog forvaltningen udelukkende materiale til politiet på baggrund af en dommerkendelse og har i øvrigt handlet på instruks fra politiet. Da der angiveligt foreligger en politianmeldelse, har kommunen ikke yderligere kommentarer."

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/viceborgmester-politianmelder-egen-kommune

GDPR