NYBORG: Hvis Lone Smidt (S) ikke bliver borgmester efter valget, så går hun efter formandsposten i FH Fyn, skriver DR. Lige nu er hun konstitueret formand, men har planer om at stille sig til rådighed som formand, hvis borgmesterdrømmen går i vasken. Det møder kritik fra Carsten Duus, der sidder i FH Fyns forretningsudvalg for Blik og Rør Sydjylland-Fyn:
- Jeg har stor respekt for, at Lone stiller sig til rådighed som konstitueret formand i en svær tid for FH Fyn. Men samtidig har jeg det lidt svært med, at hun vil flere ting på én gang. Jeg synes, at hun spiller på to heste, siger han til DR.
Det generer dog ikke Lone Smidts bagland, som slår ring om borgmesterkandidaten.
- Lone har vist kæmpestort ansvar ved at træde til som konstitueret formand. Hun kunne også have sagt nej, fordi hun som bekendt forsøger at blive borgmester. Og jeg har aldrig hørt Lone sige andet, end at hun går 100 procent efter at blive borgmester i Nyborg, siger Janni Møller Sørensen, som er formand for den socialdemokratiske kredsforening på Østfyn.
Lokalformand Thomas Jensen (S) understreger også, at det ikke er noget problem, og siger: "Vi har tiltro til, at Lone Smidt går hele vejen og bliver borgmester i Nyborg. Og hvis det ikke ender sådan, så er det selvfølgelig hendes helt eget valg, hvad der så skal ske."
JN
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.




















