ODENSE: Fire politikere og fire embedsmænd var i april til tv-showet "X Factor"s finaleshow i Odense. De var inviteret af Odense Sport & Event, som gav dem fribilletter samt gratis mad og drikke, skriver Fyens Stiftstidende. Dengang sendte Reza Javid (EL), som ikke selv er en af de otte personer, sagen til det kommunale tilsyn under Ankestyrelsen, men tilsynet afviste at behandle sagen. Det var først, da Reza Javid gik til Ombudsmanden, at Ankestyrelsen er gået med til at se på sagen ift. de fire embedsmænd.
”Vi skal beklage, at vi kun har forholdt os til den del af din klage, der omhandler, at flere medlemmer af Økonomiudvalget har modtaget fribilletter til X Factor finalen samt en middag betalt af den private virksomhed Odense Sport & Event. Vi var ikke opmærksomme på, at vi også kan forholde os til den del af klagen, der omhandler, at embedsmænd har taget imod samme tilbud. På den baggrund vil vi vurdere sagen om embedsmændenes modtagelse af fribilletter og middag," skriver Ankestyrelsen til Reza Javid.
Stadsdirektør Eik Møller har selv afvist at sende sagen til vurdering i det kommunale tilsyn, da han ikke mener, at der er gjort noget forkert. Ifølge ham tjente arrangementet et repræsentativt formål, og det var derfor helt i orden, at politikere og embedsfolk fik fribilletter samt mad og drikke.
JN
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.




















