Fysiske rammer er afgørende for beboernes trivsel på botilbud

Botilbudspladser er en mangelvare i kommunerne, og udsigterne viser, at behovet ikke bliver mindre i fremtiden. Men det er ikke nok blot at bygge flere botilbud - det skal bygges korrekt og med et skarpt øje på indretningen. 

En ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) viser, at de fysiske rammer på botilbud kan have afgørende betydning for beboernes trivsel, adfærd og mulighed for at deltage i samfundet. 

Derfor er det vigtigt, at man har fokus på, hvad den enkelte målgruppes behov er, lyder det fra Maria Lomborg Røgeskov, senioranalytiker i Vive og medforfatter til rapporten "Fysiske rammer på botilbud - Betydning for beboernes trivsel og samfundsintegration."

- Hvis man vil understøtte beboernes trivsel, er det afgørende, at man ikke kun ser på enkeltdele, men tænker i flere niveauer på én gang - fra den enkelte bolig til fællesarealer og nærområde, siger hun. 

Én løsning passer ikke til alle

En central pointe i undersøgelsen er som nævnt, at der ikke findes én optimal model for, hvordan et botilbud skal indrettes. Tværtimod afhænger det af, hvem der bor der.

- Man er nødt til at tage udgangspunkt i målgrupperne og deres behov. Det, der fungerer for én gruppe, fungerer ikke nødvendigvis for en anden, siger Maria Lomborg Røgeskov. 

Ifølge rapporten har forhold som lejlighedens størrelse, indretning af fællesområder og geografisk placering af tilbuddet stor betydning. For nogle beboere kan nærhed til fællesrum give tryghed, for andre kan det skabe utryghed eksempelvis på grund af støj. 

Undersøgelsen peger også på en sammenhæng mellem større botilbud for beboere med kognitive funktionsnedsættelser og flere konflikter.  

- Jo flere mennesker, der er samlet, jo mere støj og flere indtryk. Det kan bidrage til konflikter, især for beboere med sansesårbarhed, siger Maria Lomborg Røgeskov.

Hun understreger dog, at de fysiske rammer ikke kan stå alene, og at løsningen derfor ikke er, at kommunerne blot bygger mindre botilbud. 

- Det er ikke sådan, at man entydigt kan sige, at mindre enheder altid er bedre. Der er også andre forhold, som spiller ind, for eksempel den pædagogiske praksis og organiseringen af tilbuddet, siger hun. 

En rullende snebold 

Det er ikke kun beboerne, som de fysiske rammer kan komme til gode. 

- Hvis man kan reducere konflikter og skabe bedre trivsel for beboerne, så kan det muligvis også forbedre arbejdsmiljøet. Man kan sige, at det er en snebold, der ruller og kan få positive afledte konsekvenser, siger hun og tilføjer: 

- Selvfølgelig er der mange andre faktorer, som er tungtvejende i forhold til et godt arbejdsmiljø, men de rette og gode fysiske rammer er helt klart med til at understøtte det, siger hun. 

Maria Lomborg Røgeskov peger på en række konkrete opmærksomhedspunkter for kommuner, der skal bygge nyt eller renovere eksisterende botilbud:

- Det vigtigste er at tage udgangspunkt i, hvem man bygger til. Hvilke behov og udfordringer har beboerne? Det skal være det altafgørende for, hvordan man indretter både boliger og fællesarealer, siger hun og fremhæver, at man også bør fokusere på at få de rette fagligheder til at arbejde sammen. 

- Det er desuden meget vigtigt, at arkitekter, beslutningstagere i kommunerne og socialfagligt personale arbejder tæt sammen. Ellers risikerer man at bygge løsninger, der ikke fungerer i praksis. Og så står man med beboere, der ikke trives, og en masse kommunale midler der måske er spildt. 

Særligt i en tid, hvor mange kommuner står over for at skulle skaffe nye botilbudspladser, er det ifølge forskeren afgørende at få de overvejelser med fra start.

- Der bliver brugt mange penge på botilbud. Derfor er det vigtigt, at man får skabt rammer, der faktisk understøtter trivsel bedst muligt, siger Maria Lomborg Røgeskov.